Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skyldfølelse

Jeg er en 16 årig pige, som er enebarn.

Jeg har været skilsmissebarn siden sommeren 2011.

Jeg bor permanent ved min far, da min mor flyttede to timers kørsel fra mit hjem, min far og mine venner. Hun mødte nemlig sin nye mand, min papfar. Dertil fik jeg to papsøskende. De er alle utrolig søde, og holder meget af at besøge dem.

Men problemet er at jeg er i den her alder, hvor ens veninder og sport betyder meget, og tager størstedelen af ens tid. Min mor vil selvfølgelig gerne have mig på besøg, men det er som om hun ikke kan sætte sig ind i mit dilemma om alt dette.

Hver gang jeg ikke kan komme, giver hun mig altid skyldfølelse. Hun snakker bebrejdene til mig, og får det hver gang til at lyde som om jeg ikke tænker på hendes følelser. Det gør mig ufatteligt ked af det!

Hvad skal jeg dog gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Ja, det er virkelig et dilemma, du er i. På den ene side vil du gerne besøge din mor og på den anden side vil du gerne være sammen med dine venner og passe din sport.

Og lige meget hvad du vælger, er det ikke tilfredsstillende for dig.

Jeg giver dig ret i, at det er helt naturligt, at du som 16 årig er mest optaget af dine venner og din sport. Det er jo din måde langsomt at løsrive dig fra dine forældre og blive voksen, og det er jo netop, hvad teenage årene går ud på.

Problemet for din mor er måske, at hun opfatter det som et fravalg af hende, og at hun muligvis får det til, at du holder mindre af hende, når du vælger dine venner og din sport.

Jeg synes, at du har ret til at leve dit eget liv, og du behøver ikke tage skylden på dig over det. Sådan som jeg ser det, handler det om noget følelsesmæssigt, der sker med din mor, og som hun må klare uden at give dig skyldfølelse.

Måske kunne du forklare hende, at dit valg ikke er et fravalg af hende, men et naturligt tilvalg af dine venner og din sport, og at dit valg ikke er udtryk for, at du ikke holder af hende.

Hvis det er svært at forklare, kan du måske skrive et brev til hende.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat