Kære pige på 11 år
Sikke en stor omvæltning du har været igennem. Nyt hjem, ny skole og nye venner og så en skilsmisse. Jeg kan godt forstå du synes det er svært!
Det kræver meget energi at skulle starte forfra på den måde. For mange der oplever sådan noget kan det være svært at følge med. Måske kan man lige pludselig ikke kende sig selv længere, fordi alt er anderledes – også det man laver og kan lide og dem man er sammen med.
Nogle gange kan man også føle at man skal være på en bestemt måde før folk vil være sammen med en. Måske er det det du har oplevet? Men tit er det kun noget man selv tror. De er ikke sikkert at andre lægger mærke til det. De kender dig for den du er nu.
Jeg kan godt forstå, det har været vigtigt for dig at få nye venner efter du flyttede. Og du har nok gjort et stort arbejde for at få de venner, du har nu og for at de kan lide dig? Måske du nu kan prøve at vise lidt mere af hvem du også er, hvad du kan lide at lave og interesserer dig for?
Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det er i den vennegruppe du har. Eller måske kan du tale med en eller to af dine venner, som du har det bedst med. Men mon det kunne være en mulighed?
Jeg har talt med mange børn, der også har forældre, der er blevet skilt. Det kan være meget svært at vænne sig til. Mange er meget kede af det i lang tid. Og nogle vil altid være lidt kede af det over det.
Mange af de børn, jeg har snakket med, synes det hjælper at fortælle nogen om, hvordan man har det. Mon der også er nogen du snakker med om, hvordan du har det med at dine forældre ikke er sammen mere?
Mon du kan snakke med dine forældre om det? Eller måske en sød lærer på skolen? Jeg ved at nogle skoler har nogle grupper, hvor man kan snakke med andre børn, der også har prøvet at deres forældre er skilt. Det hedder skilsmissegrupper. Mon der er sådan en på din skole? Det vil din klasselærer vide, hvis du spørger.
Måske du kan fortælle din mor om dine tanker? Man børn synes det kan være nemmere at vise det brev de har skrevet til børnetelefonen og vores svar. Måske det kan være en ide for dig?
Det kan også være du hellere vil snakke med en anden sød voksen? Måske en anden fra din familie?
Jeg kan godt forstå, du synes det er svært at du næsten aldrig ser din far. Mon du har snakket med dine forældre om, at du gerne vil se din far mere?
Måske bor i langt væk fra hinanden, så det ikke kan lade sig gøre. Men måske der så er andet i kan gøre? Måske i tale mere i telefon eller på skype? Eller måske i kan lave noget sammen kun jer to, når du besøger ham? Måske kunne han også komme og besøge dig nogle gange?
Du skal vide at du har ret til at fortælle dine forældre, hvis du gerne vil se din far mere. Det hedder ‘initiativ-ret’. Det betyder man indkalder dine forældre til et møde, hvor de skal snakke sammen med en rådgiver fra Familieretshuset om, at du gerne vil se din far noget mere. Så må de bagefter beslutte om det kan lade sig gøre.
Du kan læse mere om din initiativ ret og andre ting, når forældre skilles her på: Mig i midten.dk
Det er også muligt at få hjælp af en voksen fra BørneTelefonen til at tale med kommunen. Det hedder en bisidder. Du kan få en bisidder ved at ringe til BørneTelefonen på tlf 116 111. Du kan også se film om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig: Bisidder fra BørneTelefonen
Jeg håber, du kan få tale med din mor eller far – eller en helt anden – om det du fortalte mig. Husk du altid kan ringe eller skrive til BørneTelefonen 116111, hvis du stadig ikke ved, hvad du skal gøre, eller vil tale om noget andet.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
