Skilsmisse

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Mit svar til dig er lidt langt. Jeg håber, at du har tålmodighed til at læse det – ellers kan du måske læse det i bidder.
For at svare på dit spørgsmål om de tanker, du har, kan have noget at gøre med, hvad du har oplevet med dine forældre, så tror jeg bestemt, at det hænger sammen. Og faktisk tror jeg, at det hænger helt naturligt sammen. Det skal jeg forklare dig mere om.

Det er sådan en svær situation at være i, når forældre ikke kan finde ud af det sammen. Når de så tilmed skændes eller slet ikke taler sammen, ja, så har det rigtig stor betydning for børn.
Det er meget nemt at komme til at tænke "Er det min skyld?" eller " Det er synd for min far, min mor – eller min familie, at jeg er her". Netop fordi man jo er personen, som de voksne skændes om. Det er der mange børn, som tænker, når de hører forældrene skændes om dem. Det ved jeg også fra andre børn på BørneTelefonen.

Men det er ikke børnenes skyld. Og det er heller ikke din skyld – overhovedet! Hvordan de voksne håndterer deres konflikter og uenighed er deres ansvar – også selv om de handler om dig. Forældre kan godt være uenige med hinanden, men når man er forældre, så har man også et ansvar overfor børnene til at finde en god måde at løse sine konflikter på. Der findes faktisk muligheder for at få hjælp til det – f.eks. hos en psykolog eller en skilsmisserådgivning. Nogle gange kan forældre være så fyldt op af deres konflikt med hinanden, at de bliver helt blinde for, hvad det gør ved deres børn.

Ofte sker der det, at når de voksne ikke tager det ansvar, som de skal – ja, så gør børnene det. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det kunne lyde som du har taget et stort ansvar over på dine skuldre. Og sådan et ansvar kan være tungt at bære på.

Jeg læser, at du faktisk har gjort rigtig meget for at få et forhold til din far til at fungere – som du kunne leve med. Du har skrevet et brev til ham om, hvordan du har det, og du har foreslået en masse ting, som I kunne lave sammen. Hvor var det rigtig fint gjort af dig. Men han svarede dig ikke. Jeg kan godt forstå, at det fik dig til at føle, at han var ligeglad med dig.

Nu kender jeg ikke din far, men kender til rigtig mange forældre i skilsmisse, så måske kunne dette også gælde lidt for din far. Ofte handler det ikke om, at forældrene ikke elsker børnene, eller at de er ligeglade, men mere at situationen er blevet for uoverskuelig for dem. At konflikterne er blevet for store. Derfor tænker jeg faktisk, at det kan handle mere om din fars evne til at tackle situationen på end om hans følelser overfor dig – og hvem du er. Forstår du forskellen? Jeg ved, at det kan være lidt svært.

Du spørger om, du skal tage kontakt til din far igen. Her må du mærke godt efter i dig selv - hvad har du lyst mon lyst til? Jeg tænker, at da du valgte ikke at se ham, så var det måske for at passe på dig selv. At situationen også blev for svær for dig. Hvis du skal se ham igen, hvad skal så være anderledes denne gang? Og ville det kunne blive det, tror du? Hvad kunne du ønske dig var anderledes? Ville du kunne tale med din far om det? Ville du selv kunne gøre noget anderledes?

Jeg fornemmer, at du mener, at mange af de problemer, som I har også skyldes din fars kæreste – og du kan ikke lide hende. Hun er også din fars valg og ikke dit. Så jeg tænker egentlig, at det lyder helt ok, at du engang imellem gerne vil have din far for dig selv – og at det bestemt ikke har været spor rart at høre dem tale dårligt om din mor.
Det lyder dog også til, at hun er en del af din fars liv. Kunne du gøre noget for bedre at komme til at acceptere det, tror du? Eller for at acceptere hende?

Jeg synes egentlig, at en regel om at de ikke taler dårligt om din mor, når du er der, også er helt i orden. De bør respektere, at du elsker både din mor og far – også selv om de ikke elsker hinanden mere.
Måske kan du, hvis du forsøger at svare på nogle af disse spørgsmål, komme lidt tættere på om du gerne vil i kontakt med din far igen. Måske kunne der være nogen andre voksne end dine forældre, som du kunne tale med om det. Ellers er du velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på nummer 116111.

Når man står lige midt i en konflikt mellem to mennesker, kan det også nogle gange være svært ikke at komme til at holde mere med den ene end den anden, f.eks. hvis det føles mest synd for den ene, når den anden er tarvelig – og omvendt. Det kan betyde, at man kan komme til at passe meget på eller tage hensyn til den person - som du f.eks. siger, er du meget opmærksom på ikke komme til at give din mor flere problemer.. Men faktisk, så tænker jeg, at det helst skal være omvendt. At de voksne skal gøre rigtig meget for at passe på og tage hensyn til dig, sådan at du kan få lov til bare at være barn – og børn skal have lov til at lave problemer (fordi dem lærer man også af) og nogen gange, så skal man også skændes med sine forældre, for ligesom at lukke luft ud...

Jeg håber, at dette svar har fået dig til at tænke lidt over, hvad der er dine forældres ansvar og hvad der er dit, men også at du kan lægge lidt af det fra dig og ikke vender det indad, så du – i dine tanker - begynder at tænke, at der er noget galt med dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen