Kære pige på 12 Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du har brug for at komme af med dine tanker omkring din nye livssituation. Så det er rigtig godt, at du har skrevet her til BørneBrevkassen.
Det kan være rigtig svært at skulle forholde sig til, at ens mor og far har fået nye kærester, især hvis man ikke helt har nået at vænne sig til tanken om, at ens forældre er blevet skilt... Mon det er sådan, du har det..? Du skriver, at du fik et chok, da du fik at vide at de skulle skilles, og det kan jeg godt forstå. Det kan nærmest føles som om, hele ens verden bryder sammen. Sådan tænker og føler mange skilsmissebørn.
Når jeg læser din beskrivelse af, hvordan din far opfører sig sammen med sin nye kæreste, så kan jeg også godt forstå, at du bliver ked af det. Det lyder ikke som om, du har talt med din far om, hvordan du oplever det, når han er sammen med sin nye kæreste..? Tror du mon, det kunne være en mulighed? Kunne du fortælle ham, at du rigtig gerne vil lære hans nye kæreste at kende, men at du synes, det er svært? Måske kunne du spørge ham, om han har nogle forslag til, hvordan du kan gøre det?
Jeg tænker også på, om det kun er dig, der oplever det sådan? Jeg ved ikke, hvor gamle dine søskende er, men tror du også, de tænker og føler ligesom dig? Måske kunne du skrive et brev til din far, hvor du fortalte ham om alle de ting, du tænker på? Du skal også være velkommen til at bruge dit brev og mit svar, hvis du tænker, at det kan være en hjælp...
Jeg tænker også på, om du mon har en bedstemor eller en bedstefar, som du kunne fortælle de her ting til? Måske kunne de prøve at tale med din far?
Der er ingen, der siger, at du skal elske din fars nye kæreste nu, eller nogensinde, men du skal selvfølgelig have en chance til at lære hende at kende. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært, når nu din far ikke kommer ind til dig og dine søskende og hygger sig sammen med jer. Som du skriver det, så isolerer han sig jo nærmest med sin kæreste. Din far er sikkert meget glad for sin nye kæreste og vil måske derfor gerne være alene med hende. Men det tænker jeg, må kunne lade sig gøre, når han ikke er sammen med sine børn?
Du skriver, at du har skåret i dig selv og haft selvmordstanker, og du spørger, hvad du skal gøre. Jeg tænker, at du kan gøre flere ting, men det afhænger af, hvad du selv føler, der er det rigtige for dig. Jeg kan godt forstå, du er ked af det og chokeret, fordi dine forældre er blevet skilt, og det er også forståeligt, at du bliver ked af det, når du oplever, at din kontakt til din far og hans kæreste mangler i dit liv.
Men jeg tænker, der måske også er noget andet, der er svært for dig, siden du gør, som du gør? Personer der skærer i sig selv, kan gøre det af forskellige grunde. Nogle gør det, fordi de har en indre smerte, der ikke kan komme ud på andre måder. Andre gør det, fordi de føler sig overset og har et lavt selvværd. Nogle råber på hjælp... Der findes mange grunde... Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad der er din grund til det, men uanset hvad det er, så tænker jeg, at du har brug for hjælp.
Måske kunne du tale med din mor eller en voksen, du har det godt med? Det kan også være, at du kunne snakke med din lærer eller sundhedsplejersken på din skole? Forklar dem, hvad det er, du finder svært...
Du kan også kontakte LMS, Landsforeningen mod selvskade på tel. 70 10 18 18 - der er åbent mandag - torsdag kl. 18-20 for anonym rådgivning. Se mere på deres hjemmeside her: www.selvskade.dk.
Hvis du er stadigvæk er i tvivl om, hvad du skal gøre, enten fordi det er svært, eller fordi du ikke synes om mine forslag, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du kan være anonym.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
