Brev

Skilsmisse barn

Jeg var kun 5 år da mine forældre blev skilt. Vi boede i ud landet, så da de blev skilt flyttede vi tilbage til Danmark. Jeg er nu 15 år snar 16 år gammel. Jeg bor his min mor med min store bror, Sted far, og min halv lille søster som er min mors og stedfars.

Jeg ser min far få gange om året da han stadig bor i udlandet. De blev skilt fordi min far var utro. Han bor stadig med hende og har fået to børn. De er en del yngre ind mig ca. 10 år. Min sted mor er ikke dansker og derfor snakker vi engelsk sammen. Da jeg var lille og boede i udlandet kunne jeg flydende engelsk, men nu har jeg glemt det fuldstændig. Det er derfor svært at snakke med hende og min mindste søskende. Hun kan være sød, men sidste sommer beskyldte hun mig for at snakke for meget dansk med min far.

Det var svært at få afvide da jeg jo ikke kan sige alt på engelsk. Hun sagde det af en grund fordi jeg somme tider siger til min lille bror at han skal snakke engelsk og ikke tyrkisk, da min far, min bror og jeg ikke forstår tyrkisk. Jeg blev sur og valgte at tage noget fra hende. Det var ikke pænt af mig men det var et symbol på jeg var sur. Jeg tog en neglelak, lidt barnligt men jeg blev sur. Og syntes det var en flot farve. Derfor er det ret akavet når skal møde hende i juleferien da jeg ikke har mødt hende siden. Hvad gør jeg ved det?

Andet dilemma. Min mor har også fundet en ny. Det skal lige siges at de alle sammen kan tale sammen og både mor, far, sted mor, sted far var med til min konfirmation og snakker pænt sammen. Min sted far som jeg har boet sammen med i snart 10 år, kommer med mange regler: Luk døren ud til toilettet, Hæng dit sports tøj op og tag det ned igen, dæk bord, osv. Altså jeg gør det med glæde men han holder konstant øje med om jeg har gjort hvad jeg skulle og siger måske 2 gange tag nu det tøj ned. Han kommer konstant med stikpiller hvilket er pisse irreterende.

Jeg kan somme tider være lidt flabet og skændes med min mor og sted far. Min sted far har flere gange skubbet mig og taget HÅRDT fat i min arm. Jeg syntes det kan være svært at være her hjemme til tider. Og når jeg snakker med pigerne i klassen griner eller græder jeg af det. Ved ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg skal heldigvis på efterskole næste år.

Mit spørgsmål er så må han gerne skubbe mig? Må han tage fat i min arm?
Kh. Mig

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 16

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Jeg kan godt læse, der er nogle ting lige nu, som er svære for dig, jeg vil forsøge at svare på dem.

Jeg kan godt forstå, det nogle gange er svært med familier, hvor der bliver snakket to sprog. Det er helt naturligt at vælge det sprog, som falder én lettest, selvom det måske ikke altid er pænt overfor resten. Jeg synes, det er flot, at du gør din lillebror opmærksom på, at du gerne vil have han snakker engelsk. På den måde fortæller du, at du gerne vil være en del af dem og gerne vil snakke med dem. Det må også være svært med engelsk, når I kun ses en gang om året. Du er nu blevet et år ældre, så måske er du blevet lidt bedre til engelsk, når I skal ses i år?

Sidste sommer kom du til at tage en neglelak fra din fars nye kæreste, fordi du var vred på hende. Somme tider kan vi komme til at gøre noget, vi bagefter fortryder, hvis vi er oprørte over noget eller føler os pressede i en situation. Det sker for alle. Nu er du bekymret for, hvordan hun vil reagere, når I skal ses igen til jul... Jeg tænker, du skal fortælle, du er ked af det, der skete, sidst I var sammen, og at du fordi, du var så sur, tog en neglelak, som du har fortrudt. Hvis det er for svært at sige, kan du måske skrive det i et lille brev. Det kan godt være, at de bliver sure, lige når du siger det, men jeg tænker, de skal være stolte over, de har en datter, der står ved en fejl og fortæller om den. Hvad tænker du om det?

Dejligt at læse, at dine forældre og stedforældre kan finde ud af det sammen. Men det er bestemt ikke i orden, at din stedfar tager fat i dig og skubber dig. Det kan godt være, at du ind imellem kan være flabet, som du skriver, men det berettiger bestemt ikke til, at din stedfar bliver fysisk på den måde. Jeg synes faktisk, det lyder som fysisk vold, og det er både ulovligt og forkert af ham.

Du skriver, det er svært at være derhjemme, og det kan jeg godt læse i dit brev til os. Kunne du tage en snak med din mor om, hvordan du føler, det er hjemme hos jer lige nu? Fortælle hende som du har gjort til os, at du rigtig gerne vil hjælpe til, men at du føler dig overvåget. Måske skal dine opgaver ligge fast, så de ikke hele tiden er fokus på, om du nu gør, som du får at vide i nuet. Jeg ved godt, at det kan være svært med sådan en snak, men jeg tænker, at det er vigtigt, at din mor ved, at du gerne vil hjælpe til, men at det faktisk er svært at være i den stemning, og at du ikke vil have, at din stedfar tager fat i dig, selvom han bliver sur.

Det lyder spændende, at du skal på efterskole. Det er først efter sommerferien, og det er der lang tid til. Det er ikke i orden, at du skal leve på den måde indtil sommerferien. Jeg håber du har mod til at få snakket med din mor, og hvis ikke kan det måske være en hjælp at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at lytte til dig og hjælpe dig videre.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad skal jeg gøre?

Dårlig samvittighed overfor mor

Flere breve om Skilsmisse

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Læs mere her

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil nu