Skilsmisse

Kære 14-årige pige

Det er stærkt og godt, at du skriver ind og fortæller, hvor ked af det, trist og deprimeret, du føler dig lige nu. Du fortæller, at dine forældre er blevet skilt, og at det er det værste du nogensinde har oplevet, og at det gør ondt helt ind i dit hjerte.

Det er normalt, at man føler sig meget ked af det, måske næsten i sorg, når ens forældre bliver skilt. Alt hvad man kender bliver ændret – derfor er det helt forståeligt, at det kan fylde ekstremt meget, og kan gøre en virkelig ked af det. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager, før man igen føler, at man kan leve sit liv nogenlunde almindeligt. Jeg kan læse ud af det, du skriver, at du synes, det er rigtigt svært. Og selvom du ikke skriver det direkte, så lyder det som om, det er noget tid siden, dine forældre blev skilt.

Du fortæller også om, at du faktisk ikke har fortalt til andre end to veninder, at dine forældre er skilt. Jeg tænker på, om det mon er fordi, at skilsmissen føles mere virkelig, hvis du fortæller det til flere? Hvis det er sådan, så fortæller det mig, at den periode du går igennem, er virkelig svær – hvilket du jo også skriver om i brevet. Det er godt, at du har to veninder, som ved det, og måske kan det også i hverdagen hjælpe dig at tale med dem om, hvad der er svært. Men når man har det så svært og er så ked af det og trist, som du fortæller, så skal man også have noget hjælp fra nogle voksne.

Du fortæller ikke om, hvordan dit forhold lige nu er til dine forældre. Min første tanker er, om du har talt med dine forældre om, hvor svært det er? Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at tage hul på at fortælle det til dem, når det er deres skilsmisse, du er ked af. Jeg vil dog fortælle dig, at de allerfleste forældre vil meget gerne vide, hvis deres barn har det svært, også selvom det handler om dem.

Hvis du ikke har mod på at tale med dine forældre, så kan også være en anden voksen, f.eks. en der ikke har noget med skolen eller dine forældre at gøre. Lyder det som noget, du kunne gøre? Vi er altid på Børnetelefonen klar til at hjælpe dig og tale med dig på tlf: 116111. Du kan også sms’e til os, hvis det føles nemmere. Det er også muligt at ringe til Børnenes Skilsmissetelefon. De kan hjælpe dig med de tanker, du går rundt med. Du kan ringe anonymt til dem på 20600550.

På mange skoler er der skilsmissegrupper. I grupperne taler man med voksne, og med andre børn, der har forældre der er skilt. Måske er du ikke klar til det lige nu, men på et tidspunkt kunne det måske være noget, der kunne styrke dig. Lærerne eller ledelsen på din skole kan fortælle dig og dine forældre mere om skilsmissegruppen, hvis de har sådan en.

Det, som jeg lægger mærke til, er, at du faktisk fik modet til at skrive, selvom du føler dig rigtigt trist og ked af det. Det er det samme mod, du nu skal bruge til at række ud efter hjælpen, hvadenten det er nogle du kender (f.eks. dine forældre) eller nogle du kan kontakte anonymt.

Kh Børnetelefonen.