Kære pige på 10 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, når du har det svært. Vi er nemlig til for at hjælpe børn som dig. Du nævner BørneFonden, men måske mener du BørneTelefonen. BørneFonden arbejder for at hjælpe børn i de fattigste lande rundt omkring i verden, mens BørneTelefonen er for børn, der har det svært, i Danmark.
Der er mange børn, der hellere vil skrive brev eller chatte, så når du ikke har lyst til at snakke med nogen, er det en rigtig god idé, at du har skrevet dit brev og fortalt om problemerne. Det er også en god måde at komme i gang med at åbne op.
Måske er det fordi, du er bange for at blive ked af det og græde, hvis du snakker med nogen om, hvordan du har det? Eller måske er du bange for, at dine forældre bliver kede af det, hvis du fortæller dem, at du har det svært?
Du var jo kun 7 år, da dine forældre blev skilt, og når man er 7 år, kan det være svært at forstå de voksnes verden. Det er et meget stort tab for børn, når deres familie går i stykker. Jeg ved ikke, om du kan huske, hvordan du havde det dengang, men mange børn bliver både bange, kede af det og vrede på deres forældre, når de skal skilles. Der er også mange børn, der bliver usikre på, om det er deres skyld og usikre på, om deres forældre elsker dem stadigvæk.
Du skriver ikke så meget om skilsmissen, men måske kan du genkende nogle af de følelser, du havde dengang, og som du måske stadig har?
Nu hvor der er gået 3 år siden skilsmissen, synes du stadig, det er svært. Især når dine forældre får nye kærester, bliver du i tvivl om deres kærlighed til dig.
Der er mange skilsmissebørn, der har det svært med nye kærester, for når de nye kærester kommer ind i familien, bliver der igen uro, og børnene skal finde deres plads i endnu en ny familie.
Så kan alle de svære følelser komme op igen. Derfor er det meget vigtigt, at de voksne husker at snakke med børnene og hele tiden være opmærksomme på, hvordan de har det. Jeg har en fornemmelse af, at dine forældre måske ikke har snakket så meget med dig om, hvordan du har det. Mon det er rigtigt?
Hvis du er god til at skjule, hvordan du har det indeni, kan det være, at dine forældre tror, at du har det godt. Mon det kunne være sådan?
Selv om du ikke har lyst til at tale med nogen, tror jeg alligevel, at du skulle gøre det. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært, men hvis du gerne vil have det bedre, er der nogle voksne, der skal hjælpe dig.
De voksne kunne være din far eller mor, eller en anden fra din familie - måske en bedsteforælder? Hvis du har en sød lærer eller pædagog, kunne du også betro dig til ham/hende.
Du kan jo starte med at vise dit brev eller måske skrive et nyt brev. Så er der allerede en god start på jeres snak.
Hvis du har lyst, kan du også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle lidt mere om dit liv. Så kan du også øve dig lidt på, hvad du skal sige til den voksne, du evt. vil snakke med. Det kan være en rigtig god måde at komme videre og få det bedre.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
