Brev

Skilsmisse :/

Kære BB…
Jeg blev skilsmissebarn som 4 årig… (Skal lige siges jeg er 13 nu) Jeg husker min mor og fars skilsmisse, rigtig tydelig, og det er lidt af et problem… Inden de blev skilt sov de hver for sig, min far i sengen, og min mor i sofaen. Min far ville have at jeg skulle sove oppe i sengen som jeg så gjorde.

Jeg vågnede en nat og græd og min far vågnede og min mor kom op. De skændes om hvor jeg skulle sove og det gjorde mig endnu mere ked.. Det endte med at jeg sov i sofaen neden under… Men dagen der var den værste fortæller jeg om nu; Det var en dag det gik helt galt mellem dem…

De stod i køkkenet og skændes og nærmest slås. de trådte hinanden over tærene og holde fast i hinanden. Jeg stod og kiggede på og det var den værste dag EVER!! Det var om morgenen og vi alle var triste og dårligt humør, og ordnede os færdig.. Jeg græd og græd.
 
Mine 3 brødre og min mor gik ind til næsten min nabo. Og min far tog mig med på politistationen. Jeg kan ikke huske hvad han sagde, men jeg kan huske at han faldt på knæ og græd helt vildt!! Da min far skulle pakke sine ting tog mig og mine brødre og min mor på et sted hvor vi var imens… Et opholdt sted med sådan nogen mennesker der har det svært. Da vi kom hjem havde min far næsten taget alle tingene med sig…

Det var overhovedet ikke sjovt at være mig….. Jeg kan ikke huske særlig meget fra før jeg var 7…. Der skulle jeg i retten med min lillebror, og ikke de andre for de har ikke samme far som mig og min lillebror… Når men vi vidste ikke hvad vi skulle der.. For det for vi ikke afvide. Når men så taler vi med en mand og en dame. Det var først et par år efter vi fandt ud af det fordi der skulle vi tale igen. Det var om hvem jeg helst ville bo hos.

Der sagde jeg at jeg ville bo hos min mor, pga der har jeg min venner og veninder nær. Selvom min far bor 10 minutter i bil væk derfra, så er det ikke det sammen. Jeg har ikke særlig meget tillid til mine forældre jeg ved ikke hvorfor og kan ikke forklare det (Har næsten ikke tillid til nogen. Jo 2 veninder og 4 voksne, den ene er min klasselærer og den anden er min rådgiver, eller psykolog eller hvad nu det hedder… Også to andre)

Min klasselærer det er hende jeg taler med storsæt alt om, men lige det her jeg har skrevet kan jeg ikke sige for er bange for at hun fortæller det til mine forældre. Min klasselærer kan læse mig når jeg er ked også er hun den der hjælper mig meget, her fra Juli måned til december har jeg været ked fordi der har været sket en masse….

Jeg er bare slæbt med i retten flere gange og er træt af det og ked hvergang, og bare ønske at de kunne forstå mit valg og blive ved med at gøre det’ ;(((( Grunden til at jeg ikke har særlig meget tillid til folk er at jeg aldrig har kunne ytre mig omkring mine meninger og holdninger uden at de synes jeg har fået det fra den anden :/// Det har holdt mig meget tilbage…

Men nu går det kun op af bakke og det er jeg glad for. Min klasselærer tog mig og mine forældre til samtale på skolen, hvor hun anbefalede hun en rådgiver som kunne hjælpe mig, men jeg svaret til hende at det skulle jeg bestemt ikke og kæmpede mig imod det, også siger hun når du svare imod sådan så betyder det bare at du har endnu mere brug for det.. Og der blev jeg tavs for jeg vidste at hun havde ret.

Og nu snakker jeg med hende der rådgiveren som hjælper mig godt hun forstår mig og det hele… Men jeg sad og ville skrive til jer nu fordi når jeg tænker tilbage som jeg tit gør så for jeg ondt i maven og græder og har bare lyst til at skrive min historie og følelser et sted, og jeg føler det er det rette sted her…:-)

Kh pigen med mange følelser!!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige med mange følelser,

Tak for dit lange brev! Hvor er det rart, at du har lyst til at dele din historie med os og de andre børn, som læser BørneBrevkassen.

Og hvor er det dejligt for dig, at du har fået en god rådgiver at tale med, som du føler forstår dig. Det kan betyde alverden at føle sig forstået og dermed blive støttet i en svær tid.

Du fortæller om den dag, dine forældre skulle skilles. Det lyder som om den dag står meget tydeligt i din hukommelse. Men det lyder også til at have været en følelsesmæssigt hård dag med forældre som skændes voldsomt og er kede af det og derefter på politistationen.. Og så var du kun 4 år. Sådan en oplevelse kan være svær at stå med, så jeg kan godt forstå, at den dag har gjort et stort indtryk på dig! 

Du skriver også, hvor involveret du er og har været i dine forældres skilsmisse med blandt andet at skulle med i retten flere gange. Jeg ved ikke, om din rådgiver har mulighed for at kunne tage med dig, hvis du skal med i retten igen, men ellers er der også den mulighed, at du kan få en Børnebisidder her fra Børns Vilkår, som kan hjælpe med at sørge for, at DU bliver hørt og dine rettigheder bliver overholdt. Hvis du har lyst, kan du læse lidt om vores bisiddere her >> (og måske kan din rådgiver eller din søde lærer hjælpe dig med at ringe og høre, hvordan en bisidder vil kunne hjælpe dig, hvis du tænker at det er noget, du godt vil overveje).

Det kan være rigtig svært at skulle svare på, hvem af sine forældre man gerne vil bo hos. Måske kan man være usikker på om den af forældrene, man ikke siger, kan blive ked af det eller sur.. Måske kan det være rigtig svært som barn at mærke, hvem man gerne vil bo hos. Det var godt gået, at du kunne svare på det og med så fin en forklaring på, hvorfor du valgte din mor. Jeg tror, mange vil være enige med dig i, at det er vigtigt at være tæt på sine venner. Men ja, det er rigtig ærgerligt, at dine forældre ikke forstår dit valg og dermed ikke skåner dig for at skulle i retten igen.

Du fortæller, at du har mistet tilliden til både dine forældre, men også de fleste andre omkring dig. Og du har samtidig en forklaring på hvorfor.. Umiddelbart virker du som en pige, der er nysgerrig på, hvorfor tingene er som de er og som tænker over sig selv og sine reaktioner. Det er en rigtig god evne og lyst at have med sig som 13-årig!

Jeg tænker, at du måske kan bruge nogle af de samtaler, du har med rådgiveren, til at tale om tillid og dine oplevelser omkring det.. Måske kan du på sigt genfinde tilliden til andre mennesker?

Men hvor er det skønt for dig, at du har en klasselærer, som er så god til at læse dig og hjælpe dig. Og at du samtidig også tør åbne dig for hende, så hun kan hjælpe dig. For nogle mennesker kan det være meget svært at bede om hjælp, men det er en vigtig start for at kunne få hjælp..

Hvis du har nogen spørgsmål omkring Bisidderkorpset eller noget andet, er du mægtig velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat