Skilsmisse :/

Kære BB…
Jeg blev skilsmissebarn som 4 årig… (Skal lige siges jeg er 13 nu) Jeg husker min mor og fars skilsmisse, rigtig tydelig, og det er lidt af et problem… Inden de blev skilt sov de hver for sig, min far i sengen, og min mor i sofaen. Min far ville have at jeg skulle sove oppe i sengen som jeg så gjorde.

Jeg vågnede en nat og græd og min far vågnede og min mor kom op. De skændes om hvor jeg skulle sove og det gjorde mig endnu mere ked.. Det endte med at jeg sov i sofaen neden under… Men dagen der var den værste fortæller jeg om nu; Det var en dag det gik helt galt mellem dem…

De stod i køkkenet og skændes og nærmest slås. de trådte hinanden over tærene og holde fast i hinanden. Jeg stod og kiggede på og det var den værste dag EVER!! Det var om morgenen og vi alle var triste og dårligt humør, og ordnede os færdig.. Jeg græd og græd.
 
Mine 3 brødre og min mor gik ind til næsten min nabo. Og min far tog mig med på politistationen. Jeg kan ikke huske hvad han sagde, men jeg kan huske at han faldt på knæ og græd helt vildt!! Da min far skulle pakke sine ting tog mig og mine brødre og min mor på et sted hvor vi var imens… Et opholdt sted med sådan nogen mennesker der har det svært. Da vi kom hjem havde min far næsten taget alle tingene med sig…

Det var overhovedet ikke sjovt at være mig….. Jeg kan ikke huske særlig meget fra før jeg var 7…. Der skulle jeg i retten med min lillebror, og ikke de andre for de har ikke samme far som mig og min lillebror… Når men vi vidste ikke hvad vi skulle der.. For det for vi ikke afvide. Når men så taler vi med en mand og en dame. Det var først et par år efter vi fandt ud af det fordi der skulle vi tale igen. Det var om hvem jeg helst ville bo hos.

Der sagde jeg at jeg ville bo hos min mor, pga der har jeg min venner og veninder nær. Selvom min far bor 10 minutter i bil væk derfra, så er det ikke det sammen. Jeg har ikke særlig meget tillid til mine forældre jeg ved ikke hvorfor og kan ikke forklare det (Har næsten ikke tillid til nogen. Jo 2 veninder og 4 voksne, den ene er min klasselærer og den anden er min rådgiver, eller psykolog eller hvad nu det hedder… Også to andre)

Min klasselærer det er hende jeg taler med storsæt alt om, men lige det her jeg har skrevet kan jeg ikke sige for er bange for at hun fortæller det til mine forældre. Min klasselærer kan læse mig når jeg er ked også er hun den der hjælper mig meget, her fra Juli måned til december har jeg været ked fordi der har været sket en masse….

Jeg er bare slæbt med i retten flere gange og er træt af det og ked hvergang, og bare ønske at de kunne forstå mit valg og blive ved med at gøre det’ ;(((( Grunden til at jeg ikke har særlig meget tillid til folk er at jeg aldrig har kunne ytre mig omkring mine meninger og holdninger uden at de synes jeg har fået det fra den anden :/// Det har holdt mig meget tilbage…

Men nu går det kun op af bakke og det er jeg glad for. Min klasselærer tog mig og mine forældre til samtale på skolen, hvor hun anbefalede hun en rådgiver som kunne hjælpe mig, men jeg svaret til hende at det skulle jeg bestemt ikke og kæmpede mig imod det, også siger hun når du svare imod sådan så betyder det bare at du har endnu mere brug for det.. Og der blev jeg tavs for jeg vidste at hun havde ret.

Og nu snakker jeg med hende der rådgiveren som hjælper mig godt hun forstår mig og det hele… Men jeg sad og ville skrive til jer nu fordi når jeg tænker tilbage som jeg tit gør så for jeg ondt i maven og græder og har bare lyst til at skrive min historie og følelser et sted, og jeg føler det er det rette sted her…:-)

Kh pigen med mange følelser!!