Brev

Skilsmisse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller, hvordan din fars og dit forhold er nu og set tilbage igennem tiden. Du har ret i, at der højest sandsynligt ikke er noget fra dine forældres skilsmisse, du kan huske i dag.

Det er måske sådan, at du har fået fortalt om nogle ting. Nogen gange kan det så virke som om, man selv kan huske dem. Du fortæller, at din far har været udsendt i krig, og det er rigtigt godt, som du også selv skriver, at han klarede det.

Jeg spekulerer på, om du måske svagt kan huske noget fra tiden, hvor din far var indlagt som følge af den depression han fik, da han kom hjem igen..?

Måske har din mor og jeres familie talt om ham, det kan også være, du savnede ham... Når man savner nogen, kan det føles på mange måder, der er ikke noget som er mere rigtigt end andet.

Måske kan du huske, at dine venners fædre var der, men at du ikke så din far. Derfor er det også rigtig dejligt, at du fortæller, at det nu går fremad for din far. Alligevel spekulerer jeg over, om alt imellem jer er helt, som du gerne vil have, det skal være…?

Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt i tvivl, om du tænker, der er lang tid imellem du ser din far, eller om det er sådan, at du mener at den weekend, hvor du er sammen med din far føltes langstrakt.

Er det noget, du selv kan tale med dine forældre om? Nogle gange kan forældrene godt tale sammen, selv om de er skilt. Andre gange er det sådan, at de ret svært ved bare at tale almindeligt sammen.

Alt efter hvordan dine forældre har det sammen, er det så muligt at tale med dem om, hvordan du har det med den tid, du er sammen med din far…? Måske kan I sammen blive enige om en anden måde, I skal ses på, hvor du kan lave lidt flere ting sammen med din far... Hvad tænker du om det?

Hvordan mon din far vil reagere, hvis du ringer til ham med et par forslag til planer for weekenden..? Er det en ide med en videofilm, I ser sammen, måske er det stadig godt vejr til, at I går en tur, måske er der nogle spændende ting at se lige hvor I bor, hvad tænker du om sådanne muligheder?

Jeg ved ikke, hvordan din far har det i dag, om han helt er kommet sig ovenpå sin sygdom? Når jeg læser det, du fortæller om ham, kan jeg godt forstå, du tænker, at han er fantastisk. Hvordan mon han ville reagere, hvis han læste det i dit brev her til…? Eller har du allerede fortalt ham det?

Måske tænker du lige nu, at det ikke vil gå, hvis dine forældre skal tale sammen om, hvordan og hvornår du skal besøge din far. For nogle børn kan der være særlige ting, der gør at deres forældre slet ikke vil høre på hinanden. Jeg ved ikke, om det er sådan for dig. Tænker du noget i den retning, eller er der andre ting, du har lyst til at tale med en rådgiver om, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat