Skilsmisse

Kære Anonyme
Tak for dit brev, hvor er du bare god til at beskrive, hvordan du har det med dine forældres skilsmisse, og hvordan det påvirker dig, når dine forældre skændes eller er i dårligt humør.

Jeg kan godt forstå, du håber, at dine forældre holder op med at skændes og måske endda bliver mere end venner. Jeg tror, du deler lige præcis det ønske med alle næsten alle andre børn. (Hvad enten de har forældre, der bor sammen eller ej.)

Der er INGEN, der bryder sig om, når deres forældre skændes, og jeg ved også, at de fleste skilsmissebørn ønsker, at deres forældre kunne finde sammen igen.

Det er min erfaring, at de fleste forældre gerne vil vide det, hvis deres børn går og er kede af noget eller bekymrer sig. Derfor vil jeg foreslå dig at overveje, om ikke du kunne vise din mor og/ eller din far det flotte brev, du har skrevet til BørneBrekassen evt. sammen med svaret...

Formålet med det skulle være, at de får øjnene op for, at deres uenigheder er meget ubehagelige for dig at være vidne til og at de skulle opdage, at du gør dig mange tanker om din og deres situation. Jeg vil tror, at det kunne få dine forældre til at tage mere hensyn til dig, hvis de kan se, hvor svært det er for dig, når de skændes.

Hvis du af en eller anden grund ikke synes, du kan betro dig til en af dine forældre, så kan du måske bruge en af dine bedsteforældre..? Jeg ved i hvert fald, at andre børn har haft glæde af at få støtte fra en bedstemor/ bedstefar.

Du skriver ikke, om der er andre i klassen, hvis forældre også er skilt? Hvis der er det, kunne du måske også prøve at snakke med dem om, hvordan de har det med at forældrene ikke bor sammen? Nogle gange, kan det lette lidt, hvis man får en fornemmelse af, at andre også ind i mellem har det lidt på samme måde som en selv.

Og måske kunne du også prøve at snakke med nogle af dem, hvis forældre stadig bor sammen? Jeg gætter på, at deres forældre også ind i mellem skændes eller virker triste.  Måske kan det være med til at ændre lidt på opfattelsen af, at alle andre er lykkelige, for det tvivler jeg på, de er hele tiden... (De lykkelige familier, hvor ingen nogensinde skændes, hvor børnene altid klarer sig godt, og de voksne altid har tid og overskud, findes nok desværre mig bekendt kun på film...)

For de allerfleste af os, så er det sådan, at vi har perioder, hvor vi er lykkelige og perioder, hvor vi er kede af det. (Det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare skal acceptere, når noget i vores liv gør os kede af det. Så det er bare rigtig godt, at du skriver for at få ideer til, hvad du kan gøre...)

Hvis du har lyst til at snakke mere personligt med en rådgiver, så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af rådgiverne om din situation.

Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen