Skilsmisse

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Godt at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt læse, du har rigtig meget at tænke på lige nu.

Det er en rigtig svær situation, du står i. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at vælge, hvem du skal bo hos, når du føler, at de er skide sure, som du skriver.

Det er superhårdt, når ens forældre skal skilles og nok noget af det værste, man som barn kan opleve. Alt det, som var den sikre base, falder lige pludselig fra hinanden, og man skal til at være en anden slags familie. Børnene oplever tit, som du beskriver, at der ikke er tid til dem, fordi deres forældre har det så skidt selv og måske ikke give børnene den omsorg, de kan trænge til i den første tid efter skilsmissen.

Det er dine forældre, der har valgt at blive skilt, og selvom de har meget selv at tænke på, skal de hjælpe dig og støtte dig igennem den her svære tid og snakke med dig om, hvordan du har det og om, hvordan du gerne vil have, at dit liv bliver efter skilsmissen. Jeg tænker, at det også er dine forældres ansvar at beslutte, hvor du skal bo. Nogle forældre spørger deres børn, hvor de vil bo, og det er måske sagt i en god mening, men sådan som jeg forstår dit brev, er det ikke rart for dig at skulle tage det valg? Du kan måske føle dig i klemme mellem dine forældre og være bange for at gøre dem kede af det..?

Som sagt tænker jeg, at dine forældre bør aftale, hvor du skal bo, ud fra hvad de mener er bedst for dig. Hvis det er svært for dine forældre at blive enige, kan de få hjælp i Statsforvaltningen, og du kan eventuelt også foreslå dem at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og tale med en rådgiver.

Du skriver, du også har mistet din farmor d. 24 – 25. dec. Det må også have været hårdt for jer alle sammen. Jeg kan godt forstå, det blev en trist jul. At miste en bedsteforælder kan være hårdt. Din farmor har været der lige siden, du blev født, og du har aldrig prøvet at være uden, så det er helt naturligt at føle en sorg, der kan være helt uoverskuelig - og så oven i din forældres skilsmisse. Måske har I ikke haft tid i familien til at snakke om tabet af din farmor? Jeg tænker, det kan være vigtigt, når man mister en person, som har været en del af ens liv på den ene eller anden måde... Det er mange ting, du går med alene, og jeg tænker, det kan bliver helt uoverskueligt for dig, så du ønsker dig væk herfra, som du skriver.

Jeg tror, det er vigtigt, at du får noget hjælp af en voksen. Er der mon en voksen, du har tillid til? Det kunne være en i din familie, en lærer på skolen, en vens forælder eller en helt anden. Jeg ved godt, at det kan være svært at bede om hjælp, men jeg håber, du kan finde mod til det. Du kan måske bruge dit brev til os at snakke ud fra, det beskriver godt, hvordan du har det.
Du fortjener den støtte, der skal til, så du kan få ro til at lære dit nye liv at kende.

Måske kunne det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen