Kære pige på 13 år Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, at din lillesøster ikke vil snakke med jeres far efter jeres forældre er blevet skilt, og jeres far har fået en ny kæreste. Jeg synes, det er rigtig godt, at du forsøger kun at tale godt om jeres far. Det er en god måde, for at hjælpe din søster med at få øje på de gode ting ved ham, og måske give hende lyst til at komme med over at besøge ham. For mange børn, hvis forældre bliver skilt, kan det være rigtig svært at acceptere, at den ene, eller måske begge forældre, får en ny kæreste, som de måske oven i købet skal flytte sammen med. Nogle børn kan føle, at de bliver jaloux på den nye kæreste, og måske føle sige overset eller til overs i en periode, hvis deres forældre pludselig er meget optaget af at være sammen med deres kæreste. Det kan også være, at din lillesøster kan være bange for, at hun ikke kommer hjem til jeres mor igen. Eller er usikker og utryg ved at være hos din far og hans kæreste. Eller er bekymret for, om jeres mor bliver ked af det, hvis hun besøger jeres far. Børn kan derfor reagere ved at blive kede af det eller vrede på deres forældre, og tage afstand fra dem. Jeg tænker, at det kan være dét, der sker for din lillesøster, når hun ikke vil snakke med jeres far, og heller ikke har lyst til at besøge ham. Hvad tænker du om det? Der kan gemme sig mange følelser i det, som er vigtige at snakke om, så hun bliver mere tryg g føler sig klar. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at hun ikke bliver presset til, så gætter jeg på, at det bliver svært for hende. Det er bedst, at hun bliver tryg og har det ok med det. Det lyder som om, at du har det ok og godt hos din far. Måske var du også lidt usikker til at begynde med? Det er virkelig sejt, at du har det godt både hos din far og hos din mor. Jeg tænker på, om dig og din far mon snakker om, at din lillesøster ikke vil se ham i øjeblikket? Eller snakker du mon med din mor om det? Jeg tænker, at det må være rigtig svært for dig, hvis du går alene og spekulere på det, der er mellem din far og lillesøster. Hvordan tror du, det ville være, at snakke med din far om det, og måske sammen finde ud af, hvad I kan gøre. Måske har din lillesøster brug for lidt ekstra omsorg fra jeres far, hvis hun fx føler sig overset på grund af hans nye kæreste. Hun har måske brug for, at jeres far ringer eller sms’er lidt mere til hende? Det kan også være, at I alle tre har brug for at lave noget hyggeligt sammen en gang i mellem, fx holde filmaften, spilleaften eller noget andet. Det kan være, at I kan mødes til en tur i biografen, gå en tur sammen - uden at I tager hjem til din far. Så hun stille og roligt bliver tryg igen. Det kan være, at din mor kan gå turen sammen med dig og din far? Hvordan synes du det lyder? Hvis du snakker med din far om det, kan du evt. vise ham mit svar til dig. Din far synes sikkert heller ikke det er så sjovt, at din lillesøster ikke vil snakke med ham. Det kan godt være, at din lillesøster ikke lige med det samme, vil med over til din far igen. Måske har hun brug for lidt tid. Selv om det er svært for dig, tror jeg, det er vigtigt, at hun får den tid hun har brug for, før hun igen har lyst til at komme med hen og besøge ham eller snakke med ham. Det er bare rigtig vigtigt, at din far bliver ved med at vise og fortælle både dig og din søster, at der altid vil være plads til jer, selv om han har fået en ny kæreste. Når din søster har fået tid til at sunde sig lidt, og måske vænnet sig til tanken om, at din far nu bor sammen med sin nye kæreste, er jeg sikker på, at hun nok skal få lyst til at snakke med ham og besøge ham igen. Men jeg tror det er vigtigt, at hun ikke bliver presset til det, før hun føler sig klar til det. Indtil da synes jeg, at du skal fortsætte med at snakke godt om jeres far. Det er rigtig godt, at du gør det. Du kan måske også sige til hende, at det kunne være hyggeligt, hvis hun ville tage med over og besøge jeres far. Hvordan synes du, det lyder? I forhold til dit spørgsmål om, at du gerne vil bo mere hos din far, tænker jeg, at det måske kunne være en idé, at sige til din mor, at I kunne prøve at se hvordan det virkede, hvis du boede en uge hos dem hver. Til at starte med kunne det være et forsøg. Hvis det så ikke fungerer for dig, kunne I gå tilbage til, at du bor mest hos din mor. Det er meget forskelligt, hvad børn trives bedst med, når deres forældre bliver skilt, og de skal til at bo to steder. Din mor har ret i, at nogle børn har det bedst med at have en fast base, og altså bo mest det ene sted. Andre børn har det fint med at bo lige meget hos begge forældre. Hvad tror du, at din mor ville sige til, at I prøvede at se, hvad der fungerer bedst for dig, og at du i en periode prøver at bo en uge hos dem hver? Når der er gået fx 2 måneder, kunne I så snakke om, hvordan det har været, og hvilken ’bo-fordeling’ du har det bedst med. Tror du, det kunne være en idé? Når du snakker med din mor, kan det måske også være en hjælp, at vise hende denne del af mit svar til dig. Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig al held og lykke. Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
