Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skældud

Hej

Jeg er skilsmisse barn og bor 7 dage hos min mor og 7 dage hos min far.

Jeg oplever tit når jeg er hjemme hos min mor at jeg får skældud over de mærkeligste ting. Det går aldrig ud over mine mindre søskende. Jeg synes at min mor er meget sur på mig hele tiden og det gør at jeg ikke rigtigt har lyst til at være hos hende.

Men alligevel kan jeg ikke undvære hende. Når jeg er hjemme hos min far er alt roligt og der ikke noget ballade. Og han kan forstå mig bedre end min mor kan nogle gange.

Jeg synes at det er meget svært at være skilsmisse barn lige nu.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tusind tak for dit brev til BørneTelefonen. Hvor er jeg glad for at du skriver herind, for jeg kan læse i dit brev, at det er svært at være dig for tiden. Du beskriver så flot, hvad der sker i dit liv for tiden, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dig.

Dine forældre er skilt, og du bor 7 dage hos din mor, og 7 dage hos din far. Ved din far er alt roligt og ved din mor får du skældud, som dine mindre søskende ikke gør. Og derfor har du ikke rigtig lyst til, at være hos hende.

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig. Du lyder som en sød pige, som holder meget af sin mor. Det kan jeg se, ved at du også skriver, at du ikke kan undvære din mor. Men det er bare rigtig svært for dig, når hun skælder dig ud. Det kan jeg godt forstå.

Har du prøvet, at fortælle din far om dette? Eller måske nogle andre? Det kan nogle gange hjælpe, når man kommer ud med de ting, der gør ondt inde i kroppen.

Du skriver at du har mindre søskende. Nu kender jeg ikke deres alder, men kunne du have mod på, at snakke med dem om hvad der foregår? Måske mærker de også, at du får mere skældud end de gør.

Det lyder til at skilsmissen, har været svær. Men Det lyder også til, at du elsker dine forældre. Måske har din mor, ikke altid skældt dig ud på denne måde?

Kunne du have mod på, at fortælle hende hvordan du har det, når hun skælder dig ud? Du har i hvert fald vist, at du er modig, ved at skrive et brev herind til os. Derfor tror jeg også på, at du er modig, til at fortælle din mor om det.

Jeg vil gerne sende dig et link til en video. I denne video får du gode råd, til hvordan man fortæller noget svært. Der er også gode råd til, hvordan man kan skrive et svært brev. Linket kommer her.

Du kan kigge på det, hvis du har lyst.

Har du måske nogle venner du kan snakke med om det her? Herinde hos BørneTelefonen, kan du skrive et brev til andre børn og unge mennesker, som også har det svært ved at være et skilsmisse barn. Det hedder Børn Hjælper Børn.

Hvis du har lyst til at kigge på det, så kommer linket her: Børn Hjælper Børn

Jeg håber at du kan bruge mine råd. Du er vigtigt, at du har det godt og du virker som en viljestærk pige, når du skriver herind til os. Derfor har jeg troen på, at du også er stærk nok til at få en god snak med din far eller nogle andre, som kan hjælpe dig på vej.

Husk du kan altid skrive ind til os igen. Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her kan du få en snak, med en af vores søde rådgivere. Der er døgnåbnet og du vil være anonym.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus og kram BørneTelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat