Brev

Samvær

Hej børnetelefon.

Jeg er en pige på 14 år og mine forældre er skilt. Det er de været i nogle år nu, men det er aldrig rigtig faldet på plads.

Jeg har været til børnesamtaler i familieretshuset flere gange og jeg har været i retten 2 gange. Sidste gang jeg var i retten var for nogle uger siden og der blev der valgt at det skulle være 7/7. Ellers har det været 9/5 hvor jeg har boet mest hos min mor indtil da.

Jeg har så her over de sidste to uger virkelig tænkt og tænkt. Jeg har så til sidst besluttet at jeg gerne vil på hos min mor hele tiden. Altså så jeg slet ikke skal se min far overhovedet.

Det skal lige siges at jeg har to søstre og min lillesøster har den samme samværsordning som mig, og min storesøster slet ikke ser min far. Det har hun ikke gjort i nogle år nu.

Jeg har længe skubbet tanken om at jeg ikke skal se min far væk fordi det er gjort mig bange. Men jeg er så blevet stærkere og jeg har endelig taget mod til mig og fået tænkt over det. Jeg har mentalt gjort mig klar til at jeg ikke skal se min far(så klar som man nu kan blive).

Det skal også lige siges at jeg lige nu er hos min mor men det er meningen jeg skal hjem til min far i morgen. Jeg har så i dag (for et par timer siden) skrevet til min far at jeg ikke vil se ham mere, at jeg gerne vil have mine ting og at jeg ikke vil snakke om det.

Min far har så svaret at han godt kan forstå at det er svært men at der sidder nogle kloge og dygtige mennesker som har valgt at jeg skal være i en 7/7 ordning. Han har også skrevet at han glæder sig til at se mig i morgen. Jeg er bare ikke klar til at tage hjem til ham i morgen og jeg har jo heller ikke lyst.

Jeg er ikke 18 år endnu så jeg kan ikke selv bestemme samværsordningen. Men er der et eller andet jeg kan gøre så jeg selv kan bestemme hvordan ordningen skal være? Er der nogen jeg kan ringe til? Skal jeg ringe til familieretshuset? Jeg har lige læst lidt om initiativret. Er det det jeg skal gøre? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og om jeg overhovedet har noget at skulle have sagt. Jeg er jo kun 14.

(Jeg håber ikke brevet blev for langt)

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit vigtige brev, der omhandler samvær. Jeg synes, det er rigtig godt, at du har valgt at skrive til BørneTelefonen for at få hjælp til alle de tanker du går rundt med. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit brev så godt jeg kan. Jeg vil besvare dit brev lidt i afsnit for at rådgive dig om en ting ad gangen.

Du ved allerede en hel masse og har tydeligvis en del erfaring både med familieretshuset og retten. Du skriver også, at du selv har undersøgt noget om initiativret. Det vil jeg vende tilbage til senere.

Jeg kan i hvert fald læse mig frem til, at du allerede har prøvet en masse forskelligt for at blive hørt i forbindelse med en samværsordning, men at det er blevet besluttet, at ordningen bliver en 7/7. Det er også rigtig forstået, at det er dine forældre, der må bestemme, hvem du skal bo hos frem til du er 18 år. Det står nemlig i forældreansvarsloven.

Men du har også ret til at blive lyttet til, sådan så dine ønsker medregnes når det skal besluttes, hvor du skal bo.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært du må have det, når det kommer til at skulle mærke efter hvor man gerne vil bo. Puha, det er altså bare rigtig ubehageligt at stå i sådan en klemme.

Du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, og at vi her på BørneTelefonen modtager mange breve om lige netop dette. Derfor er det stadig helt forståeligt, at du kan føle dig forvirret og splittet i forhold til, hvor du helst ønsker at bo, for det er bestemt ikke altid lige nemt at være skilsmissebarn og bo to forskellige steder!

Du skriver, at du også har tænkt meget over, at du ikke ønsker at se din far mere og endda har samlet dig mod til at fortælle ham det.

Det viser mig, at du tør at handle på det du tænker og føler, og det er en stor styrke at kunne stå ved sig selv på den måde.

Jeg kan godt forstå, at det sikkert har været svært at skulle fortælle ham det, fordi du måske bliver usikker på, hvordan han vil reagere? Om han bliver ked af det måske. Er det sådan du har det?

Som regel har børn jo ikke lyst til at skuffe deres forældre og vælge side, og det kan godt føles enormt utrygt at gå rundt med sådanne tanker og følelser, hvis man rent faktisk ikke ønsker at se den ene forælder.

Nu skriver du ikke så meget om, hvorfor du ikke ønsker at se din far. Jeg forestiller mig, at der må være en særlig grund (eller måske flere) til, du ikke vil det. Måske har du ikke haft mod på at nævne det her i brevet. Det er også helt okay.

Hvis du vil, kan du også altid ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en om det, da det nogle gange kan være rart at få tingene sagt højt. Der er nogle rigtig søde voksne at tale med her hos BørneTelefonen, som er vant til at hjælpe børn med sådanne tanker om samvær.

Din far skriver tilbage til dig, at han godt kan forstå, at du synes, at det er svært, men at han glæder sig til at se dig. Det ser ud til, at din far prøver at rumme dine følelser og samtidig vise dig omsorg ved at sige, at han forstår dig og glæder sig til at se dig. Men jeg kan godt forstå, hvis det også sætter dig i en svær situation, når nu du ikke har lyst til at se ham.

Hvis det er svært for dig at forklare din far præcis, hvorfor du ikke vil se ham mere, kan det måske hjælpe at sige det til en anden person, som er tæt på dig. Din mor måske?

Du skriver også, at din storesøster ikke har set jeres far i nogle år. Ved du hvorfor det er sådan, og har du prøvet at tale med hende om, hvorfor hun ikke ser ham? Måske kan det hjælpe at tale med hende, da det jo er den samme far I har.

Det kan være du kan fortælle hende, om de tanker, du har gjort dig og måske kan det føles rart at have en at dele det med, som er tæt på dig. Det kan du måske overveje, hvis du ikke allerede har gjort det.

Du nævnte selv at du havde læst lidt om initiativret, og det er fuldstændig korrekt, at når du er over 10 år, har du ret til at blive hørt om dine ønsker til samvær. Det kan du læse mere om her.

Du har også mulighed for at få en bisidder med til møder med Familieretshuset eller kommunen. Du kan altid få en bisidder med her fra BørneTelefonen.

En bisidder er en voksen, der først mødes med dig og lytter til din historie. Derefter kan de tage med dig og støtte dig under mødet, så du får sagt de ting, der er vigtige for dig. Du kan læse mere om det her.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det var enormt flot af dig at kontakte os her på brevkassen, og det har allerede bevist, at du er godt på vej til at få sagt tingene højt.

Jeg håber, at du kan bruge din erfaring du allerede har med at deltage i møder og tale med voksne, til at kunne bruge nogle af de råd jeg har givet dig her.

Held og lykke med det hele!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat