Samvær

Kære pige på 14 år

Tak for dit vigtige brev, der omhandler samvær. Jeg synes, det er rigtig godt, at du har valgt at skrive til BørneTelefonen for at få hjælp til alle de tanker du går rundt med. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit brev så godt jeg kan. Jeg vil besvare dit brev lidt i afsnit for at rådgive dig om en ting ad gangen.

Du ved allerede en hel masse og har tydeligvis en del erfaring både med familieretshuset og retten. Du skriver også, at du selv har undersøgt noget om initiativret. Det vil jeg vende tilbage til senere.

Jeg kan i hvert fald læse mig frem til, at du allerede har prøvet en masse forskelligt for at blive hørt i forbindelse med en samværsordning, men at det er blevet besluttet, at ordningen bliver en 7/7. Det er også rigtig forstået, at det er dine forældre, der må bestemme, hvem du skal bo hos frem til du er 18 år. Det står nemlig i forældreansvarsloven.

Men du har også ret til at blive lyttet til, sådan så dine ønsker medregnes når det skal besluttes, hvor du skal bo.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært du må have det, når det kommer til at skulle mærke efter hvor man gerne vil bo. Puha, det er altså bare rigtig ubehageligt at stå i sådan en klemme.

Du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, og at vi her på BørneTelefonen modtager mange breve om lige netop dette. Derfor er det stadig helt forståeligt, at du kan føle dig forvirret og splittet i forhold til, hvor du helst ønsker at bo, for det er bestemt ikke altid lige nemt at være skilsmissebarn og bo to forskellige steder!

Du skriver, at du også har tænkt meget over, at du ikke ønsker at se din far mere og endda har samlet dig mod til at fortælle ham det.

Det viser mig, at du tør at handle på det du tænker og føler, og det er en stor styrke at kunne stå ved sig selv på den måde.

Jeg kan godt forstå, at det sikkert har været svært at skulle fortælle ham det, fordi du måske bliver usikker på, hvordan han vil reagere? Om han bliver ked af det måske. Er det sådan du har det?

Som regel har børn jo ikke lyst til at skuffe deres forældre og vælge side, og det kan godt føles enormt utrygt at gå rundt med sådanne tanker og følelser, hvis man rent faktisk ikke ønsker at se den ene forælder.

Nu skriver du ikke så meget om, hvorfor du ikke ønsker at se din far. Jeg forestiller mig, at der må være en særlig grund (eller måske flere) til, du ikke vil det. Måske har du ikke haft mod på at nævne det her i brevet. Det er også helt okay.

Hvis du vil, kan du også altid ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en om det, da det nogle gange kan være rart at få tingene sagt højt. Der er nogle rigtig søde voksne at tale med her hos BørneTelefonen, som er vant til at hjælpe børn med sådanne tanker om samvær.

Din far skriver tilbage til dig, at han godt kan forstå, at du synes, at det er svært, men at han glæder sig til at se dig. Det ser ud til, at din far prøver at rumme dine følelser og samtidig vise dig omsorg ved at sige, at han forstår dig og glæder sig til at se dig. Men jeg kan godt forstå, hvis det også sætter dig i en svær situation, når nu du ikke har lyst til at se ham.

Hvis det er svært for dig at forklare din far præcis, hvorfor du ikke vil se ham mere, kan det måske hjælpe at sige det til en anden person, som er tæt på dig. Din mor måske?

Du skriver også, at din storesøster ikke har set jeres far i nogle år. Ved du hvorfor det er sådan, og har du prøvet at tale med hende om, hvorfor hun ikke ser ham? Måske kan det hjælpe at tale med hende, da det jo er den samme far I har.

Det kan være du kan fortælle hende, om de tanker, du har gjort dig og måske kan det føles rart at have en at dele det med, som er tæt på dig. Det kan du måske overveje, hvis du ikke allerede har gjort det.

Du nævnte selv at du havde læst lidt om initiativret, og det er fuldstændig korrekt, at når du er over 10 år, har du ret til at blive hørt om dine ønsker til samvær. Det kan du læse mere om her.

Du har også mulighed for at få en bisidder med til møder med Familieretshuset eller kommunen. Du kan altid få en bisidder med her fra BørneTelefonen.

En bisidder er en voksen, der først mødes med dig og lytter til din historie. Derefter kan de tage med dig og støtte dig under mødet, så du får sagt de ting, der er vigtige for dig. Du kan læse mere om det her.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det var enormt flot af dig at kontakte os her på brevkassen, og det har allerede bevist, at du er godt på vej til at få sagt tingene højt.

Jeg håber, at du kan bruge din erfaring du allerede har med at deltage i møder og tale med voksne, til at kunne bruge nogle af de råd jeg har givet dig her.

Held og lykke med det hele!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen