Brev

Mor’s og far’s skilsmisse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år, tak for dit brev med titlen "Mor´s og far´s skilsmisse".

Jeg kan se på dit brev, at du har haft det svært i de to år, der er gået, siden dine forældre blev skilt. Du har haft meget at spekulere på, som har gjort dig usikker og ked af det.

Det er derfor rigtig fint, at du har skrevet til BørneBrevkassen og fortalt om nogle af dine tanker. Din søster har foreslået, at du skulle tale med en, som kom udefra. Det synes jeg er en rigtig god ide. Det ser ud som om, du ikke længere har kontakt med psykologen? Måske kunne det lade sig gøre at finde en tættere på, hvor du bor - måske med hjælp fra din skole. Det kan være, at du kan komme til at snakke med skolepsykologen, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting... Hvis der er en lærer, som du føler dig tryg ved at snakke med, kan du måske prøve at spørge, om han/hun kan hjælpe dig med at få kontakt til skolepsykologen. Måske kunne det også være en lettelse for dig, hvis en af dine lærere fik at vide, at du har det svært med lektierne?

Det kan også være, at sundhedsplejersken på din skole kunne være god at snakke lidt med. Hun har som regel en træffetid, hvor man kan komme og snakke med hende. 

Jeg tror også det ville være en god ide at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og komme til at snakke med en rådgiver. Det er gratis at ringe, og du kan være anonym.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat