Kære du,
Tak for dit brev! Hvor er du god til at beskrive dine tanker, så man får en fornemmelse for, hvordan det er at være dig, og hvad der kan være svært i dit liv nogle gange. Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være svært at være delt mellem din mor og far og skulle passe både på dine egne og deres behov. Det kan føles som et stort ansvar at stå med, når man er 15 år – og det er absolut heller ikke dit ansvar, at I alle tre har det godt.
Selv om et år kan lyde af meget, så er det ikke særlig lang tid i forhold til, når der er sket nogle store ændringer i ens liv, hvis man for eksempel har mistet en af sine kære, hvis man er flyttet eller noget andet stort. Så selv om det er et år siden, at dine forældre blev skilt, så føles det måske ikke helt sådan for dem... Måske har de en fornemmelse af, at det ikke er så lang tid siden, at I var en familie, og ingen sad alene? Måske savner de det, de havde en gang? Jeg ved ikke, hvorfor dine forældre blev skilt, og det er heller ikke vigtigt i denne sammenhæng, men mere for at fortælle dig, at selv om man vælger som forældre at blive skilt, som den rigtige løsning, så kan der godt være rigtig mange ting i det, som man ikke synes er gode eller rare – for eksempel ikke at kunne sige godmorgen og godnat til sin datter hver dag... Selv om et valg kan synes rigtigt i én sammenhæng, er det ikke nødvendigvis samme følelse, den beslutning giver i andre sammenhænge, giver det mening?
Så nej, jeg synes absolut ikke, det er for sent at græde over dine forældres skilsmisse nu. Og nej, det er på ingen måde for sent at fortælle dine forældre, hvordan du har det med deres skilsmisse – og det bliver aldrig for sent. Vi har altid ret til at fortælle, hvordan vi har det, uanset hvor lang tid noget ligger tilbage. Forældres skilsmisse kan fylde mere eller mindre i forskellige perioder, så det kan sagtens være, at du igen om tre år måske har lyst til at tale om det igen – og det er helt i orden!
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får talt med begge dine forældre om, hvordan deres skilsmisse påvirker dig, og hvordan du har det helt ind i maven. Hvordan du eksempelvis kan føle dig splittet mellem deres behov og dine egne. Fortælle dem hvor meget dit forhold til din farmor betyder, og at du faktisk er ked af, at du ikke kan se hende mere. Hvis du med dine egne ord kan fortælle dem om dine følelser og tanker, så tror jeg måske, at du dels vil føle en form for lettelse, men måske også opleve en bedre forståelse for dine behov fra dine forældre... Det kan man i hvert fald håbe på... Det kan måske være en god idé, hvis du samtidig kan fortælle dem lidt om, hvordan du godt kunne tænke dig, at det skulle være, så du kan føle dig tryg og respekteret i dine behov. Tror du, det kunne være en mulighed for dig? Jeg ved, at der er mange unge, som først skriver de ting, de gerne vil sige i et brev, og så taler de med deres forældre bagefter – så er de sikre på, at de har fået sagt det hele og lige præcis på den måde, de gerne vil...
Du nævner i dit brev, at du bliver ked af det, når du kommer hjem fra skole og oplever, at din mor ryger og drikker øl... Jeg tænker lidt, hvad det er, der gør dig ked af det? Er det dét, at hun drikker øl og ryger cigaretter, eller er det den stemning, som er i køkkenet, når du kommer hjem? For måske vil det være nemmere for din mor at forstå, hvordan det opleves for dig og måske ændre på noget, hvis du kan være så præcis som muligt i, hvad det er, der gør dig ked af det. Og måske tænker du, jamen, det er jo det hele – både stemningen og det at hun drikker øl og der er helt røget – og så er det det, du skal fortælle hende.
Jeg tænker lidt på, om det kunne være rart for dig at få en tredje voksen til at hjælpe dig med at få sagt de her ting til dine forældre? Kunne det være en mulighed at bede din farmor om hjælp? Tror du, at din mor og far vil have lyst til, at hun støtter dig i det? Måske er der en lærer på skolen, som du føler tillid til, som kan være en støtte for dig? Det kan også være, at du hellere vil gøre det selv, bare du prøver at mærke efter, om det bliver for svært at stå alene med...
Hvis din mor drikker så mange øl, at hun bliver beruset og ikke kan tage sig ordentligt af dig, tænker jeg, at det er vigtigt, at hun får noget hjælp til at holde op med det. Du har ret til et trygt hjem og til at blive passet godt på og støttet af dine forældre, og hvis forældre har svært ved at klare forældrerollen, kan de faktisk få hjælp fra kommunen. Måske vil det kræve, at du fortæller til en fra kommunen, hvordan det foregår hjemme hos jer, og det kan din lærer eller din farmor måske hjælpe dig med.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med én af rådgiverne der om, hvordan du kan snakke med dine forældre, og hvordan du kan få hjælp til at kontakte kommunen og få hjælp til din mor.
Jeg håber, at du er enig i, at det ikke er for sent at tale med dine forældre, og du dermed kan få delt dine tanker med dem, det hele handler om.
De bedste ønsker til dig fra
BørneBrevkassen