Kære GE,
Tak for dit brev, som jeg synes bærer præg af, at du er en yderst tænksom og moden teenager!
Jeg er glad for, at du skriver, at du tidligere har fået hjælp af BørneBrevkassen til at komme videre i forhold til skænderierne med din mor, - men jeg kan forstå, at situationen nu er kørt fast, - og du har brug for lidt mere hjælp..?
Du beskriver meget åbent og ærligt, hvordan du og din mor ofte kommer op at skændes, og at du godt ved, at der skal to til et ’godt’ skænderi. – Og ja, - du har selvfølgelig helt ret i, at det er helt naturligt, når man er teenager og gerne vil have lov til at bestemme over sit eget liv.
Jeg kan godt forstå, at du er træt af at skændes med din mor, - for selv om det er en helt naturlig ting, - så slider det også på jeres forhold, og I kommer til at sige en masse ting, som I fortryder bagefter hver især.
Du beskriver også, hvordan du synes, at du har noget mere frihed, når du er hos din far, og at du i det hele taget føler dig godt tilpas hos ham, fordi han stadigvæk bor i det område, hvor du er vokset op, og dermed i nærheden af dine ’gamle’ venner og klassekammerater. Det er rigtig dejligt at høre, at du har et godt forhold til din far, - men du skal selvfølgelig også være opmærksom på, at det er meget lettere at undgå et skænderi med din far, når du kun er hos ham hver anden weekend...
Du efterspørger dine rettigheder i forhold til, hvor meget du selv har indflydelse på, hvor du skal bo og hvor meget du skal/vil være hos din anden forælder, da dine forældre er skilt.
Når forældre bliver skilt, er det mest almindelige, at der laves en eller anden form for deleordning i forhold til, hvor børnene skal bo, og hvor, hvornår og hvor længe der skal være samvær med den anden forælder. Når børnene bliver teenagere, er det meget almindeligt at ophæve de faste aftaler om samvær, og i stedet gå over til at aftale samværet fra gang til gang, så det kommer til at passe bedst muligt ind i den unges liv.
Uanset om du lige nu synes, at du ikke kan holde ud at bo hjemme hos din mor længere, fordi I skændes hele tiden, - får jeg lyst til at fortælle dig, at det også er en helt naturlig ting, at du føler et behov for at bo hos din far, efter at du har boet hos din mor i længere tid, - dels fordi man som teenager på et tidspunkt får behov for at løsrive sig fra den forælder man bor hos, - i dette tilfælde din mor, - og styrke relationen til den anden forælder, - i dette tilfælde din far, - og så er det selvfølgelig et ekstra plus, at din far stadigvæk bor i det område, hvor du er vokset op, og du derfor også føler dig hjemme dér !
Mange unge, der bor i familier, hvor forældrene stadigvæk er sammen, har faktisk ikke mulighed for at løsrive sig på samme måde, - så det kunne måske gå hen og blive til en fordel og en rigtig god idé for dig og din familie, hvis du flyttede sammen med din far og var hos din mor hver anden weekend i en periode, - som du også selv foreslår, - når nu forholdet mellem dig og din mor er, som det er.
Det kan måske være svært for dig, at foreslå for din mor, at du gerne vil flytte sammen med din far både rent følelsesmæssigt men også rent praktisk i forhold til, hvor du går i skole og udøver dine fritidsinteresser, - og det kræver selvfølgelig også, at du har en formodning om, at din far også synes, at det vil være en god idé ! – Men hvis du har en forhåbning om, at det vil kunne komme til at fungere for både dig og dine forældre, kunne du måske arrangere et lille møde hos den ene af dine forældre, hvor du præsenterer idéen for dem begge på én gang, - så du ikke kommer til at stå i en loyalitetskonflikt i forhold til den ene af dem. Og som du selv foreslår, så behøver ordningen jo ikke at være permanent i al fremtid, - men kunne være et godt ’break’ for alle parter. – Kunne du have mod på det ?
Du skriver ikke noget om, hvorvidt dine forældre er gode til at tale med hinanden, - men hvis de er, vil jeg tro, at både din far og din mor vil reagere positivt på dit forslag om sådan et møde, hvor du foreslår denne nye ordning. Hvis dine forældre ikke er så gode til at tale sammen, - eller hvis du fornemmer, at du får brug for hjælp til at få dine forældre til at forstå, at du gerne vil ændre på den nuværende samværsordning, - kan du benytte dig af din initiativret, som er børn og unges mulighed for at få Statsforvaltningen til at hjælpe med at indkalde forældrene til et møde, hvor barnet eller den unge kan komme med sit ønske om at ændre noget i de aftaler, der er truffet f.eks. den aktuelle samværsordning.
Det betyder, at du har mulighed for at henvende dig til Statsforvaltningen, - og fortælle dem om dit ønske om at ændre den nuværende ordning således, at du kan bo hos din far og have samvær med din mor. Statsforvaltningen har herefter pligt til at indkalde dine forældre til et møde, hvor I kan snakke om dit ønske. – Statsforvaltningen kan ikke tvinge dine forældre til at komme til mødet, men dine forældre vil i hvert fald blive gjort opmærksom på, at du har et ønske, som du gerne vil have, at de tager stilling til. - Måske synes du, at det er en bedre løsning !?
Hvis du gerne vil bruge din initiativret, har vi lavet et forslag til et brev, du kan sende til Statsforvaltningen. Du kan printe det og udfylde det selv - prøv at kigge her >>
Uanset om du vælger én af Brevkassens løsninger, eller du måske selv har fået en god idé til at komme videre - ønsker jeg dig al mulig held og lykke med det.
Og hvis du har lyst til at snakke det lidt mere igennem - måske er du blevet i tvivl om noget undervejs, eller måske har du bare brug for at tale med en voksen, som har både tid og lyst til at lytte og tale med dig om dine problemer, - så er du naturligvis meget velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen eller at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
De bedste hilsener fra BørneBrevkassen
