Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

MIne forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære K. på 11 år
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt du skriver herind med de problemer du har. Du har været god til at dele brevet op og forklarer begge dine problemer. Det virker som om, du i det store hele har det okay med dine forældres skilsmisse, og som jeg forstår dit brev, ser du regelmæssigt din far, og er rigtig glad for ham. Det er aldrig rart, når ens forældre ikke taler pænt om hinanden, efter de er gået fra hinanden. Jeg kan godt forstå dig, når du bliver ked af det, de gange din mor taler grimt om din far, og det er heller ikke i orden.
Det må være svært at skulle forholde sig til at være tre i stedet for dig og din mor, næsten uanset hvordan denne nye mand er. Derfor kan jeg godt forstå dig, hvis du har svært ved at vænne dig til, at han er der. Det kan være din mors nye mand, ikke selv har børn, og han derfor ikke så godt ved, hvordan børn skal tales med og behandles.

Det er slet ikke sikkert, du er så tæt på ham, og hvis han ikke er rar, som du skriver, kan det være svært. Det kan måske være, du oplever ham som anderledes eller mærkelig sammen med dig, kunne du måske så fortælle din mor det og bede hende om at tale med ham? Måske går ham og aner ikke, hvordan han skal være overfor dig. Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med at han ikke er rar. Det kan være mange ting, er han måske mere streng eller skælder mere ud, eller er det helt andre ting du ikke bryder dig om han gør eller siger.
Har din mor dig og dig talt om, hvordan det er nu, hvor hun har fundet en ny mand. Der er nogen gange, de voksne er så vilde med deres nye kærester, at de lidt kan glemme, hvordan det er for deres børn. Det er selvfølgelig ikke en undskyldning, men kan måske være en del af forklaringen. Hvis du ikke synes, du har fået talt ordenligt med din mor om hendes nye mand, var det så en mulighed for dig at tale med hende? Kunne du fortælle hende om, hvordan du oplever hendes nye mand og hvordan du ønsker, det skal være?
Jeg tænker, om du kunne tale med din mor om både hendes nye mand, og hvordan du har det med de ting hun siger om din far. Som du selv deler dit fine brev op, tænker jeg, om du evt. kunne tale med hende ad flere omgange. Både om dit forhold til hendes nye mand, og fortælle hende om, hvordan du har det, når hun taler grimt om din far. Ellers kunne du måske bare vise hende brevet til BørneBrevkassen og vores svar, så hun på den måde kan se, hvad det betyder for dig..?
Hvis du har bedsteforældre, kunne du så måske tale med dem om, hvordan du har det? Når forældrene er skilt, er det nogle gange at bedsteforældrene er gode for børnene at tale med. Det er ikke sikkert, det er sådan for dig, men måske kunne det være en mulighed for dig?
Det er noget tid siden, du skrev herind og det kan være, der er sket andre ting. Har du brug for at få talt det igennem, eller fortælle mere er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det nu.
Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen.

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat