Kære pige på 14
Tak for dit brev og tak for at dele dine tanker med BørneTelefonen. Jeg beundrer dit mod og din ærlighed, for du tør sætte ord på tanker, som er rigtig svære. Når man vokser op uden en far, vil der melde sig tanker og forestillinger om ham, og jeg kan godt forstå, hvis du har et savn i dit liv. Et savn af en far, et savn af en familie, et savn af en tilværelse med en far i sit liv...
Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at du bærer en stor byrde, som du beskriver som en skyld, du har. Jeg har sådan lyst til at omfavne dig og fortælle dig, at det ikke er din skyld, og at det valg, din far traf dengang, ikke har noget med dig at gøre. Det var hans valg, at han ikke ville være far. Men han har ikke valgt DIG fra. Han kender dig slet ikke, og hans valg har udelukkende noget at gøre med ham - ikke med dig. Men jeg kan sagtens forstå dine tanker, for jeg tror, de er ret naturlige for os mennesker at få.
Sådan som du fortæller "historien" om dine forældres brud, kan jeg godt få den fornemmelse, at du går med en masse spørgsmål, som din mor ikke har kunnet give dig svar på..? Måske har hun ikke været sikker på, hvordan det var bedst at forklare det hele for dig. Nogle forældre prøver at beskytte deres børn ved at fortælle ting på en bestemt måde, fordi de måske tror, at børnene bliver kede af det, hvis de får sandheden at vide. Men nogle gange kan det føles værre at gå med alle de ubesvarede spørgsmål... Det fornemmer jeg i hvert fald, at det har været for dig, når du skriver, at du har en følelse af, at det er din skyld, at din mor er ulykkelig. Det er endnu en vigtig ting, jeg gerne vil sige til dig: det er ikke din skyld, at din mor er ulykkelig. Hun kan måske være ulykkelig, fordi hun drømte om et liv med din far, hvor I kunne være en familie... Hun kan være ulykkelig over ikke at kunne give dig det liv, hun kunne ønske for dig. Hun kan være ulykkelig over at føle sig ensom uden din far, som hun var forelsket i... Hun kan være ulykkelig af mange årsager, men intet af det er din skyld.
Jeg sidder og får en tanke om, at du måske påtager dig for meget ansvar for din mor? Det kan godt være, at jeg tager fejl, og hvis jeg gør, så spring bare det her over. Men jeg får bare en fornemmelse af, at det måske er svært for dig at snakke med din mor om, at du savner din far? Det er som sagt noget, jeg forestiller mig, og grunden til at jeg får den tanke er, at jeg mærker den der følelse igennem dit brev - en følelse af at mangle svar... Og den følelse kan blive større, hvis man ikke får snakket om de tanker, man har.
Hvis man har en ulykkelig mor, vil mange børn prøve at passe på hende, og det kan man blandt andet gøre ved at lade være at stille spørgsmål, som man tror, hun ville blive ked af det over. Så laver man selv nogle konklusioner og svar ud fra de ting, man har fået at vide og også ud fra de ting, man oplever. Og hvis man ikke får snakket med nogen om de "svar", man kommer frem til, så kan de gå hen og blive en "sandhed", man kommer til at tro på selv. Og derfor tror jeg, at du kan gå og have en følelse af, at det er din skyld. Selv om det slet ikke er det.
Derfor vil jeg rigtig gerne foreslå dig, at du får delt de tanker med en rigtig god voksen, som du kender. Måske har du en sød lærer, en mormor, en moster, en nabo, en venindes mor, en gammel barnepige eller en helt anden voksen, som du kender, og som er god at snakke med. Jeg tror, det vil være rigtig godt for dig at få snakket med nogen om de ting, jeg skriver her i mit svar til dig, så du får mulighed for at se det fra andre vinkler og måske (håber jeg) får en anden version af det. Det kan også være, at den person vil kunne hjælpe dig med at få snakket med din mor om de ting, du går og tænker over. Det er min oplevelse, at det godt kan hjælpe at have en anden person med, hvis man skal snakke med sin mor om noget, man forestiller sig, at hun vil være svær at snakke med om. Giver det mening?
Her på BørneTelefonen vil vi også rigtig gerne snakke med dig om, hvordan du har det, og hvad du tænker på. Der sidder søde rådgivere på telefonen (tlf 116111) og chatten, og det kan være en god måde at få svar på nogle ting eller bare få lidt styr på sine tanker, hvis man får snakket med en voksen. Så det kunne være, du havde lyst til at prøve at kontakte os på den måde også?
Jeg håber, du kan bruge mine tanker? Og jeg ønsker for dig, at du får lov at få svar på nogle af de ting, du måske undrer dig over - og at du bliver lyttet til af en eller flere søde voksne. For kære pige, det har du rigtig meget fortjent.
Kærlig hilsen BørneTelefonen