Brev

MIN FAR

JEG VIL IKKE BO HOS MIN FAR

HAN ER SUR PÅ MIG JEG KAN IKKE BO HOS HAM MERE HAN SIGER TIL MIG AT HOLD KÆFTE OG AT JEG ER EN IDJORTE OG JEG ER DUM OG DET VIL JEG IKKE HAGE

MEN JEG VIL GOD BO HOS MIN MOR

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 11 år

Tak for dit brev. Det er godt, du skriver. Det er ikke rart at blive talt til på den måde. Mon jeg fornemmer rigtigt, at du er vred på din far, fordi han kalder dig grimme ting?  Det er heller ikke ok, at han kalder dig grimme ting. Det er hårdt at blive talt grimt til.

Du skriver, at du gerne vil bo hos din mor. Derfor er det en god idé at tale med din mor om det. Så I kan finde ud af, om det kan lade sig gøre.

Du kan også ringe ind og snakke med Børnenes skilsmisse telefon og få hjælp til at finde ud af om, du kan bo hos din mor. Så kan dine forældre komme til et møde i Statsforvaltningen og tale sammen om, hvordan du har det, og du gerne vil bo hos din mor.

Du kan ringe til Børnenes skilsmisse telefon på: 20 600 550 – de har åbent mandag til fredag kl. 11 -16.

 

Du kan også ringe ind til os på BørneTelefonen 116111, så kan vi snakke med dig om det.

Måske kan du have glæde af at læse på http://bornetelefonen.dk/mit- problem-er/skilsmisse.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat