Min far!

Kære pige på 15 årTak for dit brev. Allerførst så håber jeg, at sagen om forældremyndighed over dig og din lillebror ender sådan, at du kommer til at få det bedre. Det lyder ikke godt, at I skændes hver dag, og du bliver manipuleret med. Er det mon meningen, at du skal blive ved med at bo hos din far, eller vil du flytte til din mor? Du skriver, at du har startet det hele og er meget presset lige nu. Jeg får derfor den tanke, at det kunne være det, som sagen om forældremyndighed måske handler om? At du vil flytte fra din far? Hvis det nu er tilfældet, kunne det mon så være, at du skulle vente med at tage det med drengevennerne op med din far, til der kommer en afklaring på, hvad der kommer til at ske for dig fremover? Nu gætter jeg jo bare. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe dig med det, du egentlig spørger om – og det er hvordan du kan spørge din far om lov til at være sammen med dine drengevenner. Dit spørgsmål er dog alligevel lidt svært at svare på, da jeg ikke kender din far og hans reaktioner. På den måde, du beskriver det, kan han måske godt lyde lidt utilregnelig – altså sådan at du aldrig helt ved, om han vil reagere meget kraftigt og råbe af dig?Du kender din far bedst - og du regner med, at han vil blive sur. Jeg tænker, at du måske derfor ikke skal sige, at du gerne vil have lov til at se dine drengevenner, som det første. Måske kan du starte med at spørge til hans holdninger. Måske kan du spørge din far, "far, tror du, at drenge og piger kan være rigtig gode venner?". Afhængig af hans svar kunne du måske spørge, "hvordan ville du have det med at jeg fik gode drengevenner?". Når du hører hans holdninger, så kan du måske også bedre vide, hvad du er "oppe imod" og om du skal spørge ham. Mange gange, når forældre laver nogle forbud mod noget, så kan det også handle om, at de er bekymrede for et eller andet. Så kunne din far mon være bekymret for noget omkring dig og drengene? Hvad tror han mon, der kunne ske? Ville I kunne tale om det sammen? – og ville det mon være muligt for dig at berolige ham, hvis han er bekymret for et eller andet? Hvad er dine erfaringer med det? Det kan være, at dette ikke er den første gang, du skal spørge din far om noget, som du er nervøs for. Har der mon været nogle andre tidspunkter, hvor du har været bange for din fars reaktion, og hvor det alligevel gik godt? Hvad mon fik det til at gå godt? Og omvendt er der gange, hvor det er gået dårligt? Hvad skete der mon, så det ikke endte godt? Måske kan dine tidligere erfaringer give dig nogle tegn på, hvad der er en god måde at tale med din far på, og hvornår I taler godt sammen?Jeg håber, at disse spørgsmål kan hjælpe dig lidt på vej. Måske kan dine svar på dem gøre dig mere klar på, om du skal spørge ham og hvordan – og om du tror på, der vil komme noget godt ud af det?Du er også meget velkommen til at chatte, ringe eller sms'e til en rådgiver på BørneTelefonen og vende situationen. Måske kan I sammen finde på andre måder, som du kan tale med ham om det på. Du er også velkommen til at kontakte os bagefter, du har talt med din far, hvis du får brug for det. Nummeret er 116 111.

Held og lykke fra BørneBrevkassen