min dybe sorg skilsmisse….
hej mine forældre blev skilt for 1 år siden tror jeg, og det har ikke påvirket mig så meget, men da de begyndte at blive uenige og skændes om hvornår de skulle have os, sagde jeg fra at de ikke skulle behandle mig som en kasse mad der blev sendt rundt. Det kunne de godt forstå og de begyndte at skændes når vi ikke var i nærheden (vi = mig og lillebror) begyndte at bygge et tæt forhold op så vi skulle flytte rundt hele tiden.
Min lillebror er meget hurtig og får bygget en mental mur op som kan holde til al presset og opmærksomheden. jeg selv er ikke særlig god til det, jeg er mere typen der først skal se forholdene også bygge op. Det gjorde bare at jeg kollapsede meget hurtigt blev indadvendt, genert og mere som en kasse, vi flyttede rundt vær uge og det blev hurtigt til stress.
Min far finder hurtigt en kæreste og efter 1-2 måneder skal vi møde hende, jeg var meget spændt, jeg havde set billeder af hende og en dag jeg skulle i bad lå min fars mobil telefon på bordet og der tager nysgerrigheden over jeg åbnede den første sms der var åbnet og ser de snakker om mig, og min overvægt, spiseforstyrelse ovs… jeg grad i flere dage bagefter at han delte så persomlige oplysninger med en kvinde vi ikke havde mødt.
jeg går derefter til min veninde på det tidspunkt og fortæller hvad jeg havde set, hun foreslår så at jeg skal snage mere i mobiltelefonen og få min fars svar på kærestens besked. (det gør jeg så ikke)
min klasse har en post kasse hvor man kan lægger anonyme spørgsmål ned i, der stiller jeg så mit dilemma og de siger at man skulle sige det til faren at man havde kigget i telefonen. (det gjorde jeg heler ikke, da jeg ikke vil miste tilliden han har til mig)
min klasse lære finder så ud af at det er mig der skrev spørgsmålet og får lavet et møde med hende, mor, far og jeg. Jeg får sagt alt hvad jeg skulle sige og de tog det til sig.
nu er det ca. 6 måneder siden og de arbejder stadig på “hvornår skal jeg have børnene” reglerne. jeg er begyndt at skære i mig selv og prøver at komme ud af det, jeg gør det i overarmen så det er nemmere at dække. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det eller om det bare er en slevfølge at det kommer efter en skilsmisse?
jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for jeg har ikke lyst til at sige det til dem eller andre, fordi mine forældre er svære at snakke med og det er ikke andres vedkommende. HJÆLP!
kh mig
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!
