Konfirmations krisen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev. Sikke et svært dilemma du er blevet sat i. Jeg kan godt forstå, at du er fortvivlet over det. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

En konfirmation skulle helst være en dejlig begivenhed, som man kan gå og glæde sig til. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at glæde dig, når du føler, at du skal vælge mellem at holde en fest eller at have din mor med til din konfirmation. Jeg kan også godt forstå, at du gerne vil have både din mor og far med til festen, og at det ikke betyder så meget for dig, at have din papmor med.

Allerførst vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes, det er helt urimeligt, at din papmor siger til dig, at hun ikke vil komme, hvis din mor kommer. Selvfølgelig skal din mor med til din konfirmation. Jeg synes også, det er helt urimeligt, at din papmor og din far sætter dig i den situation, at du skal vælge mellem dem og festen eller din mor. Det er de voksnes ansvar at få det til at fungere, når de har valgt at leve hver for sig, og din far har fundet en ny kone. Det skal i hvert fald ikke være børnenes ansvar at få det til at fungere.

Dernæst vil jeg sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt, at du har snakket med din mor om det, og at hun har snakket med din far. Desværre kom der ikke det ud af det, som dig og din mor havde håbet på; Nemlig, at begge dine forældre og måske også din papmor kunne være med til festen. Jeg forstår virkelig godt, hvis du er blevet rigtig ked af det og skuffet over, at din far på den måde vælger at sige, at han ikke vil komme til festen, hvis din papmor ikke kommer. Hun har jo selv valgt, at hun ikke vil komme hvis din mor kommer. Det ville være noget andet, hvis du havde bedt hende om at blive væk, men det har du ikke. Du har bare et helt naturligt ønske om, at få din mor med til din konfirmation. Det ville jo være dejligt, hvis de voksne kunne fokusere på, at det er dig der skal fejres og hvad der er vigtigt for dig på din store dag. Så må de finde en måde, at være med til festen begge to, eller tre - det kan være aftaler de voksne laver, om hvem der gør hvad og andre ting, som kan hjælpe dem med at gøre din dag god og til et rart minde. 

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre er, at snakke med din far om den fortvivlelse, og det dilemma du oplever, han sætter dig i. Du beskriver rigtig fint i dit brev til brevkassen, hvordan du oplever situationen. Jeg tror det ville være godt, hvis du kunne fortælle det til din far. Så kan han måske bedre forstå, hvad det er, for en svær situation han har sat dig i, og at det ikke er rimeligt, at du skal tvinges til at vælge mellem festen og din mor. Jeg synes også, at du godt kan sige til ham, at det er fint for dig, hvis din papmor ikke vil komme, når din mor kommer, men at det vil betyde rigtig meget for dig, at han kommer. Hvordan tror du, at det ville være?

Hvis du synes, det er svært at sige det til ham, kan du måske vise ham det brev du har skrevet til brevkassen, og mit svar til dig. Jeg håber virkelig, at din far vil forstå, hvor vigtigt det er for dig at få en konfirmation, hvor både han og din mor er med, og at du ikke skal tvinges til at vælge imellem dem.

Jeg ønsker dig al held og lykke, og håber at du får en dejlig konfirmationsfest.

Mange knus fra

BørneTelefonen