Brev

klik på mig

jeg er skilmiselbarn og savner tit min foreldre når jeg er ved den anden.i skolen har jeg tit problemmer nogen gange har jeg ikke nogen at vøre sammen med og kan godt blive kedate over den håber i har et godt råd som jeg kan bruge

Pige, 9 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 9 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg vil gerne først fortælle dig, at jeg tænker, du er helt vild god til at bruge en computer, når du som 9-årig har fundet frem til at bruge BørneBrevkassen.

Jeg kan godt forstå dig, når du savner dine forældre. Jeg kender mange børn, der har det på samme måde som dig, nogle af dem fortælle om, at de føler sig i klemme imellem forældrene. De fortæller om, at når de er hos deres mor, vil de ikke sige til hende, at de savner deres far. Bagefter er det omvendt, når de er hos den anden. De børn, jeg kender, vil ikke sige det til deres forældre, fordi de er bange for at gøre forældrene kede af det. Jeg kommer til at tænke på dem, fordi jeg spekulerer på, om det måske også er noget, du har oplevet?

Alligevel tænker jeg på, om du kunne tale med dine forældre om, hvordan du savner dem hver især? Måske kunne du vise dem dit brev herind til, sammen med mit svar? Hvad tænker du om det?

Jeg spekulerer på, om det var en mulighed for dig og dine forældre, at I lærte at skype sammen? Det foregår over computeren, og fungerer ved at I kan tale sammen, samtidig med I kan se hinanden på skærmen. Måske kunne I aftale et tidspunkt, hvor I sagde godnat eller tale om dagen på, var det en mulighed?

Jeg ved ikke, om du har nogle bedsteforældre, du kan tale godt med og har det godt sammen med? Hvis du har, kunne du måske fortælle dem om, hvordan du har det. Det er ofte, at bedsteforældre har lidt mere tid til at tale med børnene, så måske var det en mulighed for dig.

Når du fortæller, at du nogle gange har det svært i skolen med dine kammerater, tænker jeg på, om du har en lærer, du kan tale med, om hvordan du har det?

Det kan være, du skal fortælle læreren, at du har brug for en snak måske efter en time, så I bedre kan tale alene sammen, end når du sidder i klassen sammen med de andre... Hvad tænker du om det?

Måske har du lyst til at tale med en af de søde rådgivere på BørneTelefonen..? Du kan ringe derind uden at fortælle hvad du hedder, hvis du ikke har lyst til at sige det. Nummeret til BørneTelefonen er 116 111, det koster ikke noget at ringe derind.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat