Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke komme i skole

Det hele startede med jeg startede på en skole da min mor og far byggede hus.

Jeg havde det skønt og havde et godt forhold til vennerne.

Men så blev mine forældre skilt, min mor og søskende flyttede hele tiden.

Jeg fik nok og min far havde aftalt med sig selv han vil flytte til hans fødeby. Jeg flyttede med og havde ikke kontakt til min mor i et halvt år,

jeg aner ikke hvad jeg lavede, jeg tog aldrig telefonen da hun ringede eller skrev.

Men mest nok fordi min far altid snakkede grimt om min mor, dog ikke kun til mig. Men også hans venner.

Jeg flyttede til byen med min far, og gik på skolen der hvor mange af mine barndomsveninder er.

Det hele gik fint, indtil en pige startede og ødelagde ALT for os piger.

vi havde fint samhold osv, hun kom ind og lavede hold så vi alle var rigtig uvenner, og hun blev ”lederen” som vi alle godt ved man ikke skal.

Så tog vi afstand til pigen og fik et samhold igen.

Pigen flyttede skole, og det gjorde jeg også for at være tættere på min mor.

Vi endte på samme skole, og nu er hun helt anderledes overfor mig, men jeg kender heldigvis hende alt for godt, nemlig til at skulle tage afstand.

VI startede i hver sin klasse, heldigvis. Men jeg fik en veninde i klasse, der var venner med nogen fra de andre klasser, nemlig de piger som hun gik i klasse med. Så jeg er i samme ”pigegruppe” med hende.

Jeg ved ikke hvorfor, men kan ikke komme i skole, jeg føler mig helt dum og bare græder, hvor jeg ved jeg godt kan. Men alligevel kan jeg ikke. Og jeg er glad for min klasse, og dem omkring.

Men jeg tror bare at jeg er bange for at blive alene til valgfag. For det skal jeg ligegyldig hvad.

Men alligevel, jeg kommer ikke ud af døren. Og hvis jeg endelig gør, så bliver jeg så ked og knust indeni.
 
Kan det være fordi den gamle pige, flyttede med til den nye?

Eller det med min mor og far?

Ligesiden der har jeg været dårlig til at passe min skole. Men alligevel….

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Sikke meget du har været igennem med dine forældres skilsmisse, flytninger, skoleskift, og ingen kontakt til din mor i et halvt år. Det må have været hårdt for dig. Men hvor er det dejligt at høre, at dig og din mor har fået kontakt igen, og at I bor tæt på hinanden.

Det må have været rigtig ubehageligt for dig, at din far har talt dårligt om din mor. Det er aldrig rart for børn, når deres forældre ikke taler pænt om hinanden. Jeg tror godt, at du kan være blevet ’farvet’ af din fars mening om din mor, og at det kan have været grunden til, at du tog afstand fra hende. Du hørte jo også kun din fars version af historien, og din mor havde ingen mulighed for at forsvare sig selv, eller at fortælle hendes version. Jeg tænker på, hvordan det mon går nu? Taler din far stadig dårligt om din mor? Hvis han gør, synes jeg, at du er i din fulde ret til at sige, at du ikke vil høre på det, og at han skal tale pænt om hende til dig. Ellers må han lade være med at tale om hende. Det er kun rimeligt.

Det lyder som om, at der er nogen ting i skolen, som ikke fungerer siden du er så ked af at skulle derhen, og føler at du næsten ikke kan komme afsted. Jeg tænker, at du måske har svært ved at komme i skole, fordi du frygter, at pigen vil få den lederrolle, som du oplevede hun havde på den gamle skole. Måske er du bange for, at det vil blive noget rigtig møg, hvis hun gør det, og at pigegruppen så kan gå i opløsning. Kan det mon være sådan du har det?

Du skriver, at pigen er helt anderledes overfor dig nu, men at du alligevel er på vagt overfor hende. Det kan jeg godt forstå, at du er. Jeg tænker, at pigen måske er anderledes overfor dig, fordi hun godt selv kan se, at det med at være ’leder’ på den gamle skole blev noget møg, og at hun gerne vil være anderledes på den nye skole. Nogen gange kan det være rigtig svært, at komme ud af den ’rolle’ man har fået et sted. Uanset hvad man gør, vil man altid blive opfattet som ’hende der vil bestemme’, ’klovnen’, ’den klodsede’ eller hvad det kan være. Når man først har fået et ’stempel’, kan det være rigtig svært at komme af med det igen, og alle vil blive ved med at se på en, som værende på en bestemt måde. Måske har du selv oplevet noget lignende. Hvis du kan, synes jeg, at du skal prøve at lægge fortiden bag dig, og prøve at give pigen en ny chance. Jeg ved godt, at det er rigtig svært, men det lyder som om, at hun forsøger at få en anden ’rolle’ på den skole, I går på nu. Måske har hun lært noget, og er blevet klogere? Det kan heller ikke have været rart for hende, at I tog afstand fra hende på den gamle skole. Da I gjorde det, må hun da have fundet ud af, at der var noget galt…?

Jeg tror at tankerne om, hvad der skete på den gamle skole, og frygten for, at det samme vil ske på din nye skole, kommer til at fylde så meget for dig, at du bliver ked af det, og måske mest har lyst til at blive hjemme. Men sådan skal det jo helst ikke være. Det kan også sagtens være, at du er ked af det, der er sket mellem din mor og far.

Jeg tænker, at det ville være rigtig godt, hvis du har en sød lærer, evt. en AKT-lærer, som du kan fortælle det hele til, som du har skrevet det i dit brev til Brevkassen. Du kan evt. vise ham/hende dit brev, og mit svar til dig. I brevet beskriver du det hele på en rigtig god måde. Din lærer kan måske hjælpe dig med, at håndtere de problematikker du frygter, der kan blive, og som du tidligere har haft med pigen. Du kan måske også aftale med ham/hende, og at du kommer og siger det, hvis du lige har brug for at snakke om noget, der måske er ved at ske i pigegruppen. Lærere er rigtig gode til at tackle den slags problematikker, og til at komme med gode råd når du står i det. Hvordan synes du, det lyder?

Du kan måske også snakke med din lærer om frygten for at blive alene til valgfag, og hvorfor du frygter det. Mange gange er vores forestilling om ting langt værre end virkeligheden, og det kan hjælpe rigtig meget at sige det højt til en. Det lyder måske fjollet, men jeg håber, du vil give det et forsøg.

Endelig synes jeg, det er vigtigt, at du fortæller din lærer det med din mor og far og deres skilsmisse. Det lyder som om, at det har været en ret barsk tid for dig. Måske har du brug for at snakke det hele igennem med en voksen. Det kunne fx være skolepsykologen, din lærer eller en anden voksen. Det kunne også være i en gruppe med andre unge, der har været igennem skilsmisse. Måske er der en gruppe i nærheden af dig, det tænker jeg, at kommunen eller AKT læreren kan hjælpe med at finde ud af? Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt for dig, at få snakket om det.

Til sidst vil jeg sige til dig, at det måske kunne være rigtig rart for dig, at få snakket ud med pigen. Altså, at få snakket med hende om alle de ting, der skete på den gamle skole. Jeg er næsten sikker på, at hun også er ked af, at det gik på den måde. Hvis I får snakket sammen, kan I måske begge slå en streg over alt det gamle, og starte på en frisk. Jeg ved, at det kræver mod, og at du måske ikke helt har tillid til pigen, men som sagt tidligere, tror jeg, det ville være godt, hvis du gav hende en ny chance. Det lyder som om, at hun rigtig gerne vil have det, og at hun gør sig umage for at handle anderledes, end hun gjorde på den gamle skole.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt held og lykke.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat