Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev. Det lyder godt nok til, at det er svært at være dig i øjeblikket – godt du har skrevet herind, det er super modigt. Ingen skal gå alene med det, som er svært, og derfor er bare så godt, at du fortæller om det. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig.

Du skal vide, at jeg har talt med andre børn, der også har prøvet det. Og det er helt almindeligt, at man kan synes, at det er svært at tale om, når fx ens far er syg i hjernen, og har det svært.

I dit brev fortæller du, at I ikke kan bo sammen med ham. Men du fortæller ikke om ”I” er din anden forælder og dig alene, eller om du også har søskende. Jeg tænker på, om du mon har talt med dem om, hvad du går og tænker og føler?

Når/hvis du går med de oplevelser og bekymringer selv, så har det det med at vokse sig større og større. Så nogle gange kan det føles som en lettelse, at sige det højt – kan du mon følge mig i det?

Voksne mennesker kan godt have en forestilling om, at det er bedst, at deres børn ikke rodes ind i voksenting. Det kan de godt have ret i. Nogle gange er det bare rigtig vigtigt, at de er åbne og ærlige.

Jeg ved ikke om dine forældre er åbne og ærlige, men de fleste forældre vil rigtig gerne vide, hvis deres børn går og tænker alt for meget på noget – særligt hvis det gør dem kede af det hele tiden.

De har faktisk også pligt til og ansvar for, at du vokser op, og har det trygt og godt.

Derfor tænker jeg, om det mon kunne være en idé, hvis du snakkede med dine/eller den ene af dine forældre om alle de svære følelser. Dem der findes indeni dig, og at du savner din far?

Måske du er nervøs for at tale med dine forældre om det. Det kan jeg godt forstå, hvis du er. Måske er du ikke, men den mod, som du viser ved at skrive herind, kan bruges rigtig fint, når du skal fortælle, at du bl.a. savner din far. Kunne det mon være en íde?

Et forslag kan være, at finde et roligt tidspunkt på dagen, fx efter aftensmad. Så kan du sige: ”Kære xxx, jeg har det faktisk ikke godt. Jeg har brug for at snakke om, hvor meget jeg savner far. Og om hvor svært det er for mig, at han ikke vil i behandling. Det fylder alt indeni mig lige nu, og gør mig meget ked af det hele tiden.”

Hvis det er svært at komme i gang, så kan du have forberedt samtalen ved at have skrevet nogle spørgsmål ned, du gerne vil have svar på. Fx hvordan går det med far lige nu? Hvornår kan jeg se ham? osv.

Eller bare vise mit svar?

Der er lidt hjælp at hente her: Når det er svært

Du kan også få hjælp af en anden voksen. Fx dine bedsteforældre, din klasselærer, en pædagog eller en anden sød voksen? De/ham/hende kan nok også hjælpe dig med at få talt med dine forældre.

Det vigtigste er, at du får snakket om det, så det ikke fylder så meget, og så der kan komme en god løsning for dig.

Jeg tænkte faktisk også på, om du har snakket med din far. Nu ved jeg ikke, om han kan passe på dig i øjeblikket, men din far kan godt have brug for at vide, at du behøver ham, og at du savner ham meget.

Du kan måske endda hjælpe ham med at forstå, at du har brug for ham? Så kan I lave noget sammen en dag om ugen eller på et andet godt tidspunkt?

Måske I kunne se en film sammen i biffen eller hjemme hos ham eller spille et spil. Eller måske du kan finde på noget andet, der kunne være rat at gøre sammen?

Hvad tænker du mon om det?

Din far vil ikke have hjælp, selvom han får det tilbudt. Jeg tænker, at det heller ikke er rart for dig. Vi har en side her på hjemmesiden, hvor man kan finde lidt hjælp, når man som du, har en forældre der er syg.

Jeg ved, at det er kan være svært, men jeg synes, du skal prøve at bruge dit mod, så du kan få snakket med nogen. Sender dig også lige et kram på vejen.

Skulle du have brug for at tale med nogen, er du altid velkommen til også at ringe, chatte eller sms´e til BørneTelefonen på 116 111. Vi har åbent hele døgnet og du kan stadig forblive anonym.

Venlig hilsen

BørneTelefonen