Brev

Jeg hader min mor

Hej Brevkasse.

For omkring en måned siden gjorde mine forældre det officielt for venner og familie, at de var blevet skilt.

Men der ligger meget mere bag det. Min mor har nemlig været utro i 3 år uden at fortælle nogen det. Hun har løget over for min storebror, min far og jeg. Jeg opdagede det hele da vi var på ferie i USA. sidste år, hvor jeg en aften så hende skrive hjertere med en anden person, som jeg ikke kendte.

Kort efter den sommerferie skulle min storebror ud at rejse, og jeg fik i den forbindelse at vide af min mor, at jeg ikke måtte fortælle nogen om hendes affære. Jeg tænkte på det hver dag, hver time og jeg led.
Det var simpelthen så hårdt at skulle lyve for mine bedste venner og resten af min familie i 4 måneder. Ja, jeg måtte ikke engang sige det til min storebror, som heller ikke vidste det.

Min mor lader som om det ikke er hende der har gjort noget forkert, men min far.

Hver gang min mor og jeg er uenige om noget, skyder hun skylden på min far. Hun har fået det hun ville: en ødelagt familie og en ny mand, men hun bliver ved. Én ting er, at hun forhindrer mig i, at være sammen med mine venner og en anden ting er at hun har skadet mig så meget både på fysisk (hun har slået mig 4 gange) og psykisk plan (jeg er blevet mere hård).

Derudover har det med at jeg har måtte lyve overfor mine venner også gået ud over mig, fordi hvem gider have en ven der ikke deler alt? Da jeg opdagede, at hun havde en anden mand tænkte jeg, at det var alt. Nej nej, der var mere. Hun er nemlig også blevet gift med ham, uden hverken min storebror eller jeg vidste det. Og min far havde, ligesom os, bare fået mundkurv på.

Jeg får høje karakterer i alle fag og det er det eneste der kan gøre hende bare nogen gange en smule glad. Men jeg hader den måde hun siger til mig at hun er stolt af mig, fordi jeg ved at hun ville have behandlet mig dårligt hvis jeg havde fået lavere karakterer. Ellers virker det bare som om hun er mega misundelig på at jeg har så mange venner (og piger) der godt kan lide mig, og som rent faktisk kærer for mig.

Her i starten af den kommende sommerferie flytter både min far, fordi han skal bo et andet sted, og min storebror fordi han skal studere. Så her er jeg igen, alene med den kvinde jeg hader aller mest. Jeg har virkelig prøvet på at elske hende som min mor, men jeg kan bare ikke, og hun kalder mig kynisk for det. Og måske er det også kynisk, men hun har bare ødelagt så meget, at jeg ikke engang er tæt på at kunne.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele og jeg bliver i så dårligt humør af at være hjemme, her hvor hun er. Det eneste hun giver mig er en masse materielle ting, men jeg gider ikke have hendes lortepenge.

Hjælp

Dreng, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16

Når jeg læser dit brev fornemmer jeg tydeligt, at du er både vred og såret og mange blandede følelser på samme tid - det kan jeg sagtens forstå.
Én ting er at dine forældre skal skilles. Det er hårdt i sig selv. Men en anden ting er, når du har mistet tilliden til en af dine forældre. Det er særdeles hårdt.

Voksne kan have mange problemer særligt, når de skal leve sammen i et parforhold. Men disse problemer skal børnene ikke indvies i og slet ikke i den grad din mor har gjort.
Nu var det nok ikke din mors hensigt, at du skulle finde ud af det, men da du så gjorde valgte hun at give dig mundkurv på. Det kan jeg sagtens forstå har været hårdt for dig og du har ikke følt du kunne snakke med nogen som helst. Hun har bedt dig om at fortie sandheden, det er simpelthen ikke ok overfor dig eller nogen andre i jeres familie! Det er vist tid til at du giver dig selv lov til at slippe af med den byrde, og åbner op omkring, hvad du ved?

Jeg fornemmer meget skuffelse, vrede og frustration i dit brev og jeg kan læse at du har valgt side - din fars side. I skilsmisser er det normalt at børn føler, de skal vælge side og det er også normalt at børn retter vrede mod den ene part i et forsøg på at finde en syndebuk - en der har skylden til at det er gået galt. Men ofte skal der to til at ødelægge et parforhold. Det er sjældent kun den enes skyld - heller ikke selvom den ene har været utro. Men det er kun din mor og far, der kender hele sandheden. Og der er ingen tvivl om, at det er de voksnes ansvar at finde ud af det og ikke blande dig ind i at skjule sandheden. Det har du desværre selv mærket alt for meget.

Jeg tænker det er vigtigt, at du får snakket ud med begge dine forældre. Snak først med den ene og bagefter den anden. Du kunne jo starte med din far og høre hans side af sagen, men vigtigst af alt få delt med ham, hvordan du har det og hvordan det har været for dig.
Du kunne fortælle ham, hvordan du har oplevet forløbet og at du nu sidder med en masse vrede rettet mod din mor, som du ikke ved hvad du skal stille op med? Måske din far og dig også kunne få en snak om, hvorvidt du skal bo hos din mor eller flytte med din far i stedet?
I snakken med din mor er det vigtigt, at du får hende fortalt, at hun har skuffet dig, at du har mistet tilliden til hende og at du er vred over den måde, hun har håndteret det hele og de ting hun har bedt dig om. Hvis det er det, som du har brug for at fortælle?

Snakken tænker jeg er vigtig, for at du kan få lettet dit hjerte og få afløb, så du kan få det tunge ansvar væk, som lige nu ligger på dine skuldre.

Men når det er sagt, så hæfter jeg mig ved at du skriver, at din mor har slået dig 4 gange. Det er heller ikke ok - faktisk er det ulovligt og skal ikke finde sted.
Har du fortalt din far det? Ellers bør du bestemt gøre det. Det skal jo stoppes!

En anden løsning er også, at du åbner op til en lærer eller en anden voksen, der måske ikke har part i dine forældres konflikt og kun er ude på at hjælpe dig.
Hvis du har modet til at sige det til en lærer, vil han/hun kunne indkalde til et netværksmøde, hvor fokus ville være at få dig til at trives hjemme.
Men det kan også være du kan bruge din far? Hvis nu du ikke kan bo hos din far, så kunne din far måske hjælpe dig med at kontakte kommunen, så din mor og dig kan få hjælp og støtte til at få det bedre.

Umiddelbart lyder det ikke til, at det er trygt for dig at bo hos din mor og det er ikke et sted du føler dig godt tilpas. Sådan skal det ikke være.
Det er vigtigt at du får noget hjælp og støtte til at tackle den dårlige relation, der er kommet mellem din mor og dig.
Du har allerede udvist mod og styrke ved at skrive ind til brevkassen. Jeg håber du kan finde mere mod til at få fortalt en voksen om de ting du skriver her i brevet.

Hvis nu det er for svært at snakke med en voksen eller din far om kunne du jo i stedet vise dem dit brev og det svar du har fået? Det kan nogen gange være nemmere og skabe god grobund for en samtale.

Det kan også være du har lyst til at snakke mere med os om hvilke muligheder du har. I så fald kan du altid ringe eller skrive til os på BørneTelefonen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hader lidt min mor

Langvarig skilsmisse / Grænser / Forældre med lave grænser.

Flere breve om Skilsmisse

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Læs mere her

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil nu