Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig overset af min far

Hej,
jeg er en pige på 13 år der føler mig overset af min far pga han har fået en kæreste de har været sammen i lidt over 2 år nu og er gift, og de har fået et barn sammen. Da min papmor kom til have hun en datter på 2 år med sig, så vi er 5 børn, men det er bare som om min far vælger at høre på alt det min papmor siger nu.

Og mig og min storebror på 14 snart 15 år og min lillesøster på 11 år vi får skeldud hele tiden pga min papmor ikke kan lide os. det er rigtigt ubehageigt og hver gang man vil snakke med hende om det bliver hun page mega sur

hilsen C.A

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C.A tak for dit brev med overskriften "Jeg føler mig overset af min far". Jeg kan forstå, at du og dine 3 søskende får meget skældud af jeres pap-mor. Og det er selvfølgelig meget ubehageligt for jer.

Har dine søskende det også ligesom dig, at de synes, at de får skældud hele tiden? Har I prøvet at snakke med hinanden om det - og hvad I evt. kan gøre ved det? Er det sådan, at I alle føler, at jeres papmor ikke kan lide jer? Og at hun også bliver sur, når de andre prøver at snakke med hende om det?

Det kunne måske være en god ide, hvis alle jer søskende prøvede at snakke sammen om, hvordan I synes, det går i den nye familie. Og så prøvede at finde et tidspunkt, hvor det var muligt at snakke med jeres far om, hvordan I synes det går. 
I er jo en familie, hvor der nu er 5 børn - og hvor de 4 er sammenbragte. Det kan nogle gange være svært at få sådan en ny familie til at fungere, så der skal tit snakkes meget om, hvordan alle synes om den nye situation - og hvordan I kan indrette jer, så alle kan få det rart med det.
Jeg tror, at en snak med jeres far kan være en god begyndelse til, at I kan få det bedre sammen. Det er jo ikke sikkert, at han ved, hvordan I føler jer tilpas i den nye familie? (Måske kan jeres far også have brug for noget rådgivning? I hvert fald så har Børns Vilkår en rådgivning for forældre, hvor de kan ringe og tale med en rådgiver, der prøver at se tingene ud fra børnenes synspunkt. Måske kunne du foreslå ham at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57..?)

Mange hilsner BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat