Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan kommer jeg igennem en skilsmisse

Kære Brevkasse

Jeg er en pige på 17 år, som har utroligt svært ved at komme over at ens forældre lige er blevet skilt.

Jeg fik afvise for to år siden at min mor ikke elskede min far længere. Jeg var deprimeret i et halvt år, indtil jeg fik afvise de vil sælge vores hus og flytte vær til sit.

Jeg tog så på efterskole hvor jeg så blev deprimeret igen, da der ikke rigtig skete noget. Min mor var ikke flyttet, huset var svært at sælge. INGEN TING skete der.

Jeg snakkede med min kontaktlærer om alt det her. Men efter jeg kom hjem har jeg ikke haft nogen at snakke med. Tre uger inden mit efterskole år er slut, flytter min mor ud. Og en måned senere bliver vores hus så solgt.

Alt går nu som det skulle ca. Men jeg har så svært ved at komme over det, og der sker bare så mange ting på en gang. Jeg bliver så frustreret over det. Der skulle gå ca. To år før de skulle skilles.

Og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det. Da jeg er bange format gøre dem kede af det.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Jeg kan godt forstå, det gør dig frustreret, alt det der er sket omkring dine forældres skilsmisse. Det kan være enormt svært, at få at vide, at ens mor og far ikke elsker hinanden som de gjorde engang, og det kan føles som et stort tab. Oftest symboliserer ens mor og far og deres kærlighed til hinanden tryghed, barndom, en tryg fremtid og familiekærlighed. Når en skilsmisse så rammer, så kan det føles som alt dette forsvinder, men det behøver det ikke.

Du nævner, at du har svært ved at komme over, at de er blevet skilt. Jeg tænker ikke det er noget du skal komme dig over, for det gør man måske aldrig. For måske ville man altid ønske de kunne blive sammen, og det er også okay. I stedet kan det være, at du skal tænke på, at det er noget du skal lære at acceptere og leve med. Leve med de forandringer det fører med sig, og lære at acceptere, at kærligheden mellem dem har ændret sig gennem deres liv. Du skal lære det gode at kende, som forandringerne også medfører.

En anden ting som har betydning, er at du er gået igennem mange forandringer på en gang. Både dét at starte og slutte på en efterskole kan være en stor omvæltning, men også at ens hus bliver solgt, og man skal flytte. Det er naturligt, at du er blevet ked af det, og du skal give dig selv lov og plads til at synes, det har været svært. Dog er det vigtigt, at du får talt med nogen om hvordan du har det, og de ting der sker omkring dig. Ellers kan sorgen komme til at fylde så meget, så man kan have svært ved at se de gode ting, som det også kan føre med sig.

Måske vil du opleve at din mor og far bliver gladere hver for sig, og at de bliver mere opmærksomme på dig. Du vil måske lære dem bedre at kende når de bor hver for sig, ligesom de måske vil lære dig bedre at kende.

Du spørger hvad du skal gøre nu, og jeg synes det er vigtigt, at du fortæller dine forældre hvad du tænker på, og hvordan du har det. Selvom din mor og far måske også er kede af det, så skal du ikke være bange for at tale med dem. De bliver ikke mere kede af det, fordi du fortæller dem, hvordan du har det. Det kan det også hjælpe dig at tale med dine veninder eller venner om det. 

Jeg har sat et par råd ind og et link, hvor du kan høre hvordan andre har oplevet at være i samme situation som dig. Nogle gange er det rart at vide, at man ikke er den eneste I verden, der synes, at det er svært når ens forældre bliver skilt.

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat