Hvad skal jeg gøre-Er jeg stresset??
Kære brevkasse.
Jeg er en 14 årig pige, som virkelig kunne bruge jeres hjælp.Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte dette brev, da der altsammen er meget forvirrende.
Jeg har på det sidste gået og været meget ked af det og trist.
Jeg har nogle problemer med min far. Min forældre er skilt, og her været det siden jeg var lille. Jeg har aldrig haft et særlig godt forhold til min far. Han har sejlet meget gennem hele min barndom, og har derfor været væk i lange perioder. Desuden har jeg en fantastisk bonusfar, som er min far!!
Jeg har haft utrolig mange skænderier med ham på det sidste. Han har et utrolig stort temperament, og er tit meget ubehagelig at være sammen med. Jeg vil ikke op til ham hver anden weekend længere (som ellers var aftalen) da han bor en time væk, og jeg ikke må se venner eller lign. Når jeg er ved ham.
Han mener ikke jeg selv må bestemme hvor jeg (og min søster på 12) er i weekenderne. Han mener derimod at vi skal tvinges, og ikke må aflyse aftalerne for fx. Fødselsdage, venner eller koncerter. (Jeg er forsanger i et band)
Jeg har også en anden ting der går mig meget på. Jeg er bedstevenner med guitaristen i bandet (jeg er også forelsket i ham, men det er en anden snak ;-)) lad og kalde ham A. Han er uvenner med en pige, som går i min paralelklasse. Lad og kalde hende B. Hun har spredt en masse rygter om ham, som er helt åndssvage og noget han aldrig har gjort. A og jeg går ikke på samme skole.
B har været henne og snakke dårligt om A til mig mange gange, og tilsidst fik jeg nok. Jeg sagde fra overfor hende, og hun blev rigtig sur på mig. Nu er hun rigtig led ved mig. Hun kan fx sige til mig “åh, pas nu på han ikke gør dig gravid i weekenden” eller “hvor er du bare naiv du ikke kan se hvilket svin han er” eller “du må virkelig være billig, siden du er bedste venner med A”
Der kunne jeg egentlig leve med, men nu har hun også spredt rygter om mig. Jeg ved ikke hvad de handler om, men pigerne fra parallelklassen kigger altid ondt på mig når jeg går forbi. Heldigvis har jeg mange FANTASTISKE veninder, som hjælper mig igennem det og forsvarer mig. Men det er alligevel hårdt at være årgangens billige tøs, især når det bare er at rygte der er en stor løgn.
På grund af alt dette (jeg går i hvert fald ud fra det er derfor) har jeg haft det utrolig dårligt. Jeg har altid ondt i maven, eller kvalme. Jeg falder meget sent i søvn, og sover dårligt. Jeg kan ikke koncentrere mig i skolen, jeg har fået utrolig lavt selvværd og mine spisevaner har ændret sig.
Jeg er aldrig rigtig sulten mere. Jeg spiser selfølgelig stadig, men jeg spiser meget de samme ting, desuden får jeg kvalme efter jeg har spist.
jeg ved ikke hvad der sker, og det er meget forvirrende. Jeg har nogle spørgsmål jeg håber du/I kan svare på.
Kan min biologiske far godt tvinge mig op Til ham, hvis jeg ikke selv ønsker det?
Er der ingen rettigheder for skilsmissebørn i min situtation?
Hvad er der galt siden jeg har alle de symptomer?
Er det normalt at få dem hvis men er ked af det?
Kærlig hilsen Mig
På forhånd tusind tak for dit svar!!
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!