Brev

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver for at få hjælp til at snakke med din far. Jeg kan godt forstå, at det er svært at få taget hul på. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

I dit brev fortæller du, at dine forældre er skilt, og at du er mest hos din mor, da det er sjovere, og det er der, du har dine kammerater. Du skriver, at du synes, at der er kedeligt at være hos din far på hans bondegård, da du ikke interesserer dig for dyr. Du vil gerne fortælle din far på en god måde, at du ikke har lyst til at være hos ham mere. Jeg kan godt forstå, at du helst vil være i nærheden af dine kammerater, og at det kan være kedeligt at være hos din far, når du ikke er interesseret i dyr, og din far arbejder meget. Når jeg læser dit brev, tænker jeg på, om det mon mest er din stedmor og deres to børn, du er sammen med når du besøger din far? Jeg tænker også på, om en af grundende til at du keder dig kan være, at du savner at lave noget sammen med din far, når du besøger ham?

Som jeg forstår dit brev, ønsker du ikke at afbryde kontakten med din far. Er det mon rigtigt forstået? Du har bare ikke lyst til at være hos ham på bondegården, og det vil du gerne fortælle ham. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du vil tage snakken med din far, og fortælle ham hvorfor du ikke har lyst til at komme hos ham. Jeg kan også læse, at du har tænkt grundigt over, hvorfor du hellere vil være hos din mor. Jeg tror, at der er mange børn og unge, hvis forældre er skilt, som kan genkende, at de hellere vil være hos den ene af deres forældre frem for den anden, og at det kan være rigtig svært at sige til sin mor eller far, man ikke har lyst til at være hos dem.

Når du ikke har lyst til at være hos din far på bondegården, tænker jeg på, om du mon har gjort dig tanker om, hvordan du kunne tænke dig, at kontakten til din far så skulle være? Hvor skulle I ses? Kunne du fx tænke dig, at I mødtes et sted og lavede noget sammen en eftermiddag eller aften, fx gik i biografen, spillede fodbold, eller måske bare gik en tur og snakkede? Det kunne måske være en god idé, hvis du gjorde dig nogle tanker om det, inden du snakker med din far, så du kan komme med forslag til en anden måde I kan ses. Hvad tænker du om det?

Når du tager snakken med din far, tror jeg, at det vil være en god idé, hvis du fortæller ham, hvordan du oplever det er, at være hos ham...ligesom du har beskrevet det i dit brev til BørneTelefonen. Det er en rigtig god beskrivelse af, hvorfor du ikke har lyst til at være der; Du keder dig, du er langt fra dine kammerater, du interesserer dig ikke for dyr, din er der næsten ikke. Du kan måske også sige til din far, at du savner at I to kan lave noget sammen i stedet for, at han arbejder så meget. Hvordan tror du, at det vil være? Hvis du synes, det er svært at fortælle din far, hvordan du har det, kan du også vise ham det brev, du har skrevet til BørneTelefonen, og mit svar til dig. Det kunne være en måde at starte snakken på, hvis du synes det er lidt svært at komme i gang. Så kunne I snakke videre ud fra brevene, og sammen finde ud af, hvordan I kan ses i fremtiden? Kunne det være en idé?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du får en rigtig god snak med din far.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat