Kære pige
Tusind tak for dit brev. Jeg forstår godt, du er i tvivl om, hvad du skal gøre lige nu - både i forhold til at starte på en ny skole og det med at føle dig splittet mellem dine forældre. Når du læser det her, så er du sikkert begyndt i 7. klasse på din nye skole. Det kan være, at du ser helt anderledes på det nu. Det kan også være, at du stadig synes, det er svært.
Du skriver, at du ikke kommer til at være sammen med de veninder, som du føler dig tryg ved, og at du kun kender én i den klasse, du skal til at gå i. Jeg forestiller mig, at din nye skole er vant til at modtage elever fra den skole, hvor du har gået indtil nu. Er det mon rigtigt? Hvis det er sådan, så vil skolen være vant til at få nye 7. klasser til at fungere godt sammen. De vil også være vant til, at nogle elever mærker utrygheden, når de skal begynde i en ny klasse. På mange skoler, hvor det er sådan, så bruger man noget tid på, at I kommer til at lære hinanden rigtig godt at kende. På den måde vil du forhåbentlig finde nogle nye veninder, som du kan komme til at føle dig lige så tryg ved.
Nogle gange kan det føles godt, hvis andre ved, at man synes det er svært, og at man er bekymret for, hvordan det skal gå. Du kan jo overveje at fortælle til en af dine nye lærere, at du synes, det er svært, og at du er ærgerlig over, at du kun kender én i klassen i forvejen. Jeg tænker, at lærerne er vant til at nogle elever har det på den måde, og at de er vant til at hjælpe og støtte på en god måde.
Ved du, hvordan hende eller ham du kender i forvejen har det med at skulle i en ny klasse? Du er sikkert ikke den eneste, der synes, det er svært. Måske kan du snakke med ham eller hende om det?
Du har overvejet, om det vil være rarere for dig at bo hos din mor, når du savner hende så meget. Men det kan være svært at sige til sin far - det ved jeg godt. Sådan er der rigtig mange børn, der har det, fordi de føler, at de på en måde vælger den ene forælder frem for den anden. Men sådan er det ikke, for man kan godt elske sine forældre lige meget, selv om man har mere brug for at bo hos den ene i en periode.
Jeg forstår godt, at når du er utryg ved at skulle starte på den nye skole, så kan tanken om at bo hos din mor og måske gå på en helt anden skole måske også komme til at fylde mere... I hvert fald er det meget naturligt at have brug for sin mor, når man er igennem en periode i sit liv, hvor tingene omkring en kan føles usikre. Måske kan du være nogle ekstra dage hos hende i en periode? Og måske kan I aftale at ringe til hinanden lidt mere, end I plejer, så du også kan tale med hende om alt det med skolen og veninderne?
Hvis det med at flytte hjem til din mor er noget, du gerne vil gå videre med, så tror jeg også, det er vigtigt, at du får talt det godt igennem med dine forældre. Hvis det er svært at sige til din far, at du har de tanker, fordi du er bange for at gøre ham ked af det, kan din mor måske hjælpe dig med at tale med ham. Eller måske kan en af dine bedsteforældre eller en anden voksen, du taler godt med, hjælpe dig med at sige det til ham.
Det kan være, du har lyst til at ringe eller skrive til os på 116111 eller chatten og snakke lidt mere om alle de her tanker, for nogle gange kan det også hjælpe, når nogen lytter og måske stiller lidt spørgsmål, så man får lidt hjælp til at tænke sig om. Det er der mange, der har været glade for i hvert fald. Du behøver jo ikke sige, hvem du er.
Mange tanker og hilsner fra BørneTelefonen
