Kære pigeTak for dit brev. Hvor var det godt, du skrev her til BørneBrevkassen. Jeg kan godt forstå, det fylder meget for dig, om du mon skal kontakte din far igen, og hvad der mon vil ske så.
Der er desværre nogle forældre, som vælger ikke at se deres børn. Det er bare så trist, fordi det er meget svært for børnene at blive valgt fra. Nogle forældre gør det, fordi de selv oplever, at situationen bliver for svær for dem. Måske har de nogle problemer selv, som de ikke finde en anden løsning på. Det handler mange gange ikke om barnet – men om den voksne selv. Så selvom du ikke skriver noget om det, så får jeg lyst til at sige til dig, at det ikke er din skyld. Det er aldrig et barns skyld. Din far traf en svær beslutning på et tidspunkt i sit liv. Det er ikke til at vide, hvorfor og hvordan han har det med den beslutning nu - eller hvordan hans liv ser ud nu eller om han vil tænke anderledes om det nu. Jeg kan godt forstå, at du tænker over, at du gerne vil se ham igen. Du har måske også en masse spørgsmål. Du efterspørger nogle gode råd til, hvad du skal sige, hvis du ringer til ham. Måske kunne du som en begyndelse - i stedet for at ringe til ham, skrive et brev til ham... På den måde giver du dig selv god tid til at tænke over, hvad du vil sige (skrive) til ham. Når han modtager dit brev, så får han også tid og mulighed for at gøre sig nogle tanker først. Jeg ved ikke, hvilke følelser du har lige nu omkring ham, men du må mærke godt efter, hvad du har brug for at fortælle ham. Måske kan du skrive til ham, at du savner ham... Måske kan du skrive lidt om dit liv, hvad du laver, hvad du kan lide, så han på en eller anden måde lærer dig lidt at kende igen. Måske kan du skrive, at du gerne vil have kontakt med ham igen – hvis du vil det og spørge om han kunne være interesseret i det. Måske kan du sende nogle billeder med af dig selv, hvis du kunne have lyst til det.Når du gør dette her, skal du nok også tænke på, at der kan være en risiko for, at han ikke har ændret sin mening om at se dig. Det kan være, at du ender med at blive ked af det og skuffet igen. På den anden side kan det også være, at det vil komme til at fylde for meget i dig, hvis du ikke gør det.Hvis han ikke tager kontakt til dig, så skal du vide, at det ikke handler om dig og hvem du er (han kender dig jo ikke), men om ham og hans liv – og du må sige til dig selv, at du gjorde, hvad du kunne. Og så kan det være, at du skal finde nogen, som kan støtte og trøste dig. Ville din mor mon kunne det eller en anden i din familie, dine venner…? Jeg håber, at svaret her kan hjælpe dig lidt videre. At du har fået lidt ideer til, hvad du kan skrive eller sige.Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke – og krydser fingre for dig og din far. Jeg håber, at han får øjnene op for, at han har et menneske i sit liv, som savner ham og gerne vil have ham i sit liv. Kærlig hilsen BørneBrevkassen
