Kære dreng på 16 år,
Det lyder godt nok til, at være noget af et dilemma du er i. Hvor er det bare godt du har skrevet ind til BørneTelefonen. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, så godt som jeg nu kan.
Det kan være super svært at se på sine forældre med samme øjne som før skilsmisse. Det man havde er lige pludseligt noget helt andet. Derfor forstår jeg godt reaktionerne og samtidig, er du nok også blevet rystet over det. Det tager noget tid at finde sine ben og stå på igen.
Du gør dig nogle rigtig gode tanker om dine forældres skilsmisse. Du fortæller blandt andet, at du fortrækker, at have et ordentligt forhold til din mor. Når du siger sådan, tænker jeg at det er en god refleksion, at du ønsker at bevare dit forhold til din mor og du overvejer, hvad du selv kan gøre for at det kan lykkedes.
Du fortæller også, at du ikke respektere eller holder af din mor på samme måde som før. Det er nok her dilemmaet opstår, tænker jeg? For du ønsker egentligt, at have et godt forhold til din mor, men da hun valgte at de skulle skilles, har du mistet respekt for hende. Er det mon rigtigt forstået?
Jeg får lyst til, at spørge om din mor har handlet eller gjort noget, der gør at du har mistet respekt for hende? Det er mange forældre som skilles, som gør at hele familien skilles og ikke er som før. Jeg har snakket med rigtig mange børn, som er såret over skilsmissen på enten deres mor eller deres far efter skilsmissen. Det kan tit hænge sammen med, at man kan være vred eller ked af det over, at ens forældre ikke længere skal være sammen. At ens liv pludselig er forandret, kan være et stort chok. Er det mon nogle følelser du kan genkende?
Har du mon overvejet at få en snak med din mor, hvor du kan fortælle hende, hvordan du har det? Måske er det nemmere at skrive et brev eller en besked til hende om de ting, som du går og tænker på. Så I kunne få en snak bagefter, hvis det ville gøre det nemmere for dig?
Du kan måske også tage en snakke med begge dine forældre og måske spørge dem om nogle af de ting, du har på hjerte. Her kan du måske også fortælle dem om dine behov, og at du har brug for deres støtte og forståelse. Alle familier kan have hver deres udfordringer. De voksnes problemer er desværre ikke en indkøbspose, du kan bære hjem fra supermarkedet. Det er dine forældres ansvar. Så derfor tænker jeg, at det er meget vigtigt, at du får snakket med dine forældre eller måske bare din mor, hvis det er det der fylder mest?
Du kan måske snakke med din mor først? Dette skriver jeg fordi du fortæller, at du føler at du gerne vil have et ordentligt forhold til hende? Du kan også vise hende dit brev og mit svar?
Hvis du gerne vil i kontakt med andre unge, der står i en situation der minder om din, så kan du ringe til Børnenes skilsmisse telefon og høre om du kan komme med i en gruppe med andre unge, hvis forældre også er skilt. Her mødes man med andre unge og taler om de ting der kan være svære når ens mor og far bliver skilt. F.eks forældres nye kærester, papsøskende, savn og andre ting, som kan dukke op. Du kan læse mere her: Mig i midten
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
