Kære Pige på 12 år
Tak for dit brev, det gør mig rigtigt ondt på dine vegne at læse om dine forældres skilsmisse, og jeg kan godt forstå du er ked af det. Det er lidt som en slags sorg og savn du er i.
Alene det, at det ikke er ret lang tid siden, kan gøre at du måske slet ikke føler dig til rette i din nye hverdag endnu. Måske har hverken du eller dine forældre helt fundet sig til rette i de nye liv og måder i lever hver for sig? Har du talt med dine forældre om, hvordan du har det?
Desværre er det nogle gange sådan, at det kan virke som om de voksne helt glemmer, at deres børn stadigvæk elsker og savner begge deres forældre ligeså meget som før en skilsmisse. Det kan være med til, at gøre det hele meget svært for børnene at være i. Hvordan mon dine forældre har det med hinanden her efter skilsmissen, kan de stadig tale sammen og sammen med dig?
Nogle gange kan de voksne være i tvivl om, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn igennem en skilsmisse, og bedst støtte dem i tiden bagefter. Derfor tænker jeg, om det kan være en ide for dig, at vise dine forældre dit brev sammen med mit svar. Så de ved, at du har brug for deres trøst og snakke med dem.
Der er også nogle sider og muligheder som eventuelt kan være gode for dine forældre at se på, mon de vil det?
Den ene mulighed er, at de kan ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og tale med en rådgiver om, hvordan de bedst hjælper dig til at kommer videre. En anden mulighed er, at de ser på Børns Vilkårs hjemmeside under dette link: http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Skilsmisse.aspx#.VG3wWaNWLvE
Det er et helt tema omkring skilsmisser og alt det der følger med, mon de vil bruge det tror du? Måske kan du vise begge dine forældre brevet og svaret, også sammen med dem se på siderne, hvad tænker du om den mulighed?
I dit brev fortæller du, at du kommer hjem, og ofte græder. Har du måske nogle bedsteforældre du kan tale med? Nogen gange kan det være så rart at snakke med sine bedsteforældre om, hvordan man har det. Det kan være de har tid og mulighed for at se forbi til dig, eller hvis de bor længere væk kan I måske aftale at ringe sammen.
Jeg kan godt forstå dig, når du skriver at det går ud over dine venner. Måske har du nogle gange bare lyst til at glemme det, og være som du var før dine forældre blev skilt. Derfor kan du måske også forsøge at skjule, at du er ked af det, når du er sammen med vennerne.
Har du prøvet at tale med dem om, hvordan du har det for tiden? Det kan være at andre af dine venner har nogle af de samme oplevelser og følelser som du har, har du tænkt på den mulighed? Måske vil det være rart at snakke med veninderne om det med skilsmissen, så de ved, at du ikke har det så godt.
Mon din lærer ved, at de er blevet skilt? Så kan din lærer, måske også være god at snakke med og til at lytte til, hvordan du har det.
Kan du måske fortælle din lærer om, hvordan du har det både når skolen er færdig men måske også i skolen?
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det. Måske kan du ringe hvis du en dag kommer hjem og bliver ked af det, det er nemlig helt okay at græde og være ked af det i sådan en situation som din, er det en idé tænker du?
Mange Kærlige hilsener
BørneTelefonen.
