Brev

Føler mig ikke elsket…..

Kære BB
Min mor og far har været skilt siden jeg var ca. 2 år og det er jeg ikk’ rigtig ked af, men nu er min mor blevet forelsket i en anden mand som også godt kan lide hende. De siger at de ikke er “kærester” men de har kysset, og jeg føler mig lidt usikker hvis man kan sige det.

I starten kunne jeg godt li’ ham, og jeg synes at han var meget flink og sjov o.s.v, men nu ved jeg ikke hvorfor men jeg synes at han er rigtig irriterende og, siger nogen komplet dumme ting, som ikke giver mening. Min mor og jeg var i London med ham her i sidste uge, og det var meget sjovt at være i London, men jeg var bare meget sur over at han var med. Jeg kom til afsige nogen meget onde ting til ham, om at jeg synes at han var irriterende og sådan noget, og så kaldte han mig en egoist bagefter, og jeg sådan prøvet at holde mig væk fra ham, men det gør min mor sådan lidt ked af det at jeg ikke kan li’ ham og hun siger at jeg ikke behandler ham godt nok.

Jeg hat prøvet at forklare min mor hvorfor jeg ikke kunne li’ ham, men hun forstår det bare ikke. Efter at hun har mødt ham, er hun tit sammen med ham (næsten hver dag) og jeg er næsten aldrig aldrig sammen med hende mere, og det gør mig rigtig ulykkelig.

Hver gang jeg tænker over det bliver jeg rigtig ked af det, og begynder at græde ( det gør jeg også lige nu, når jeg skriver ;-( ) Jeg har ikke sagt det til nogen, fordi at jeg er bange for at de vil synes at det er barnligt at jeg bliver ked af, over sådan noget.

Det har også været sådan et problem fordi at min bedste veninde S…. Også har haft nogen problemer med at hun at skåret i sig selv og stukket en kniv ned i fingeren i sig selv, hver gang hun kom til at gøre nogen lidt fortræd , or dengang hun sagde det til mig var jeg ked af det en hel uge, fordi at jeg var bange for at hun ville gøre sig selv slemt tilskade.

Både det at min mor kan li’ en, og det med min veninde, har gjort at jeg tit er ked af det i skolen, selv om jeg ser glad ud, men indvendigt har jeg lyst til at græde. Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig med mine problemer.

Kærlig Hilsen mig…….

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år Du har været alene med din mor næsten hele dit liv, så det er helt naturligt, at du nu føler dig usikker. Det ville faktisk være mærkeligt, hvis du ikke gjorde, for du har været vant til, at det var dig og din mor, der var  sammen. Nu, hvor din mor har fået en ven, som hun ser næsten hver dag, er situationen en helt anden for dig. Du skal pludselig dele din mor med en anden. Som jeg forstår det, er du bange for, at folk vil synes, at din reaktion er barnlig. Derfor har du ikke sagt det til nogen. Men jeg synes bestemt ikke, at din reaktion er barnlig. Selv om du er 12 år, har du stadig brug for din mor, og jeg tænker, at et aller andet sted inde i dig er du bange for at miste hende, fordi du oplever, at hun er mere sammen med sin ven end med dig. Det er helt forståeligt, at du reagerer med usikkerhed... Jeg vil opfordre dig til at snakke med din mor igen. Ikke så meget om din mors ven, men om hvad DU har brug for. Hvordan synes du, din mor kan vise, at hun stadig er der for dig? Hvor meget skal I to stadig være sammen, så du føler dig sikker på, at hun husker dig? Hvad, synes du, er vigtigt at bevare fra jeres fællesskab? Med hensyn til din veninde kan jeg godt forstå, at du er bekymret. Det er altid bekymrende, når et menneske har det så vanskeligt i sit liv, at hun begynder at skade sig selv. Og det er ikke nemt for dig at gå med den viden. Jeg synes, du skal opfordre din veninde til at skrive til BørneBrevkassen, ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge sig ind på Børne/UngeChatten. Du kan også fortælle hende, at der findes en hjemmeside, der fortæller om selvskade, og om hvordan man kan få hjælp. Det er www.selvskade.dk Måske har hun lyst til at kigge lidt på den.

Måske skulle du også fortælle din mor om dine bekymringer for din veninde, så du ikke skal gå med det alene? En voksen kan lidt nemmere forholde sig til sådanne alvorlige problemer, end du kan som 12 årig. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen  

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat