Brev

familie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12, snart 13 år

Først og fremmest skal du vide, at du ALDRIG spilder BørneTelefonens tid. BørneTelefonen er til for alle børn, med alle slags problemer. Vi tager alt lige alvorligt. Og din situation er bestemt rigtig vigtig. For det lyder smadder svært. 

Det lyder til, at du og din familie lige nu gennemgår en rigtig svær tid, som du også selv skriver. Derfor tænker jeg, at I måske har brug for lidt hjælp, så I kan lære, hvordan I kan være familie på en ny måde. Det kan nemlig være rigtig svært. Især i starten.   

Jeg synes, at det er rigtig sejt, at du har sagt til din mor, at du ikke bryder dig om at høre på de ting, som hun siger om din far. Det er ikke nogle tanker, som hun skal dele med dig – og det skal hun lære. Også selvom det er en svær tid for hende. I en skilsmisse er det vigtigste altid børnene. Det handler om, at du og din storebror har det godt. Men selv når man er voksen, kan man indimellem glemme, hvordan man opfører sig som en forælder. Derfor skal du fortsætte med at sige til din mor, at du ikke vil høre nogle grimme ting om din far og hans liv. Han er din far. 

Hvis din mor synes, at det er svært, kan hun ringe til vores ForældreTelefon. Det er en rådgivning ligesom BørneTelefonen, hvor voksne kan ringe anonymt og tale om, hvordan de bedst hjælper deres børn. Din far kan også ringe. De kan læse mere om den her: https://bornsvilkar.dk/radgivning/foraeldretelefonen/foraeldretelefonen

Jeg ved ikke, om du kender en person, som måske kan hjælpe dig med at tale med dine forældre? Det er vigtigt, at det er en ”neutral” person. Altså en person, der hverken holder med din mor eller far. Det kan fx være en lærer eller måske en venindes mor eller far. Mon det kunne være en idé for dig? Det er i hvert fald noget, som du kan overveje.. 

Du kan også bruge en af de rettigheder, som du har som barn i en skilsmisse. Der er noget, der hedder ”initiativretten” - og det handler om, at du kan skrive et brev til Statsforvaltningen, hvor du fortæller, hvordan det er at være dig. Det giver dig mulighed for at blive hørt. Du kan læse mere om din ”initiativret” her: www.bornetelefonen.dk/tema/skilsmisse. 

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her kan du tale lidt mere om, hvordan det er for dig, når det er svært. Og du kan også tale med en sød rådgiver om, hvilke muligheder der er for dig og din familie.

Du er en sej pige! Og jeg tror på, at du og din familie kan få det bedre. Nogle gange skal man bare have lidt hjælp. Også til de voksne.

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen   

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat