Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

var jeg for hurtig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16

Det lyder dejligt, at du og din kæreste har et forhold, hvor I hygger jer og er omsorgsfulde overfor hinanden. Jeg tænker, at du selv har forstået, hvad der er rigtig vigtigt i forhold til det med sex - nemlig, at I skal respektere hinandens grænser. Det er meget vigtigt, at du lytter til hende og at hun hun lytter til dig.

At lytte betyder her både kropssprog - når man fx. trækker sig væk, som hun gjorde og at lytte, når man taler med hinanden. Jeg tænker, at det måske vil være en god idé, at du taler med din kæreste om, hvad hun tænker i forhold til at gå i seng med hinanden. Jeg ved godt, at det kan være lidt svært at starte sådan en snak - men jeg tror, at I kan komme igennem det lidt pinlige og blive glade for, at I hører, hvad hinanden tænker om det med at have sex. På den måde, kan du få din kæreste til at sige, hvad hun egentlig tænker - så du ikke skal gætte dig til, hvad hun har lyst til.

Måske kan du starte med at fortælle, at du blev i tvivl om det gik for hurtigt, da I lå sammen?

I forhold til, om du overskred hendes grænse, da du lå tæt på hende og tog hånden op under hendes trøje, så er det nok kun hende, der kan svare på det. Jeg synes, det er rigtig fint, at du tænker på, at du ikke vil gøre noget, hun ikke vil være med til. Så det var det helt rigtige, at du holdt op med at prøve at have sex, da du kunne mærke, at hun trak sig væk. At hun gerne vil ligge i ske med dig er nok et tegn på, at hun godt kan lide at være tæt på dig også. Men måske er hun ikke ligeså klar til sex.

Jeg håber, at I får snakket sammen om, hvad I hver især tænker om det med at gå i seng sammen.

Mange hilsner

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat