Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Usikker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år,

Der er desværre rigtig mange piger, som ikke er tilfredse med deres kroppe. Unge piger er rigtig gode til at fokusere på de fejl, som de synes, de har, fremfor de ting der er gode.
I forhold til det med bryster, er det vigtigt at huske, at bryster er meget forkellige. Nogle har meget små bryster, andre store - som du sikkert allerede selv har bemærket. Heldigvis findes der så mange forskellige BH’er og bikinier, som kan være en rigtig god støtte, når man får en der passer lige til en.

Jeg tænker, at du måske kunne prøve at gå ind i undertøjsbutik og få råd og vejledning om hvilke type BH’er og bikinier, der er bedst til dine bryster. Det kan være de har en model, du ikke har prøvet.

Men jeg synes også, at du skal få en snak med din læge om smerterne. Det er selvfølgeligt ikke meningen, at det skal gøre ondt. Det forstyrrer nok også nattesøvnen, og at have smerter tager også meget energi og overskud. Måske kan din læge anbefale dig noget behandling, som vil være god for dig. Hvis du selv har nogle ønsker om, hvad du tænker er bedst, så vil det være rigtig godt at din læge ved det. Du kan fx ringe og snakke med lægen eller måske skrive til din læge over webmail?  Du er jo 18 år og  voksen, derfor kan du gå til lægen, uden dine forældre behøver vide det eller vide noget om behandlingen.  

I forhold til dine smerter ved samleje kan der være mange forskellige grunde og forklaringer til.
Jeg kommer til at tænke på, om du er tryg ved den person, du har haft sex med, da det kan spille en vigtig faktor. Hvis ikke man er tryg sammen med personen, kan det være utroligt svært at slappe af, og derfor kan man komme til at spænde rigtig meget, sådan så det kan gøre meget ondt.

Hvis det ikke er det, der er problemet, kan det også være en rigtig god idé, at I køber noget glidecreme, da dette kan måske afhjælpe smerterne lidt. Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke har problemer med at blive våd, men det kan være, at du kun er våd i starten af samlejet?

Det er jo selvfølgelig ikke meningen, at sex skal gøre ondt, og det lyder som om at det for dig er meget smertefuldt.
Mit råd til dig er, at du også her kontakter din læge og fortæller det, du skriver her i brevet. Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor det gør så ondt på dig og komme med råd og vejledning til, hvordan smerterne kan forsvinde. Måske kan du snakke eller skrive med din læge både om smerterne ved brystet og ved samleje. 

Derudover synes jeg, at det kunne være en rigtig god idé at tale med din mor omkring dine tanker og bekymringer om din krop. Jeg ved godt, at det kan være en virkelig svær snak at tage hul på, men det kan være, at det kan hjælpe dig. For nogen unge er det en hjælp at skrive en sms om det eller et brev - måske er det en idé for dig?
Måske har din mor oplevet nogle af de samme ting og fortælle dig, hvad hun har gjort for at hjælpe det på vej.
Du kan måske starte med at fortælle eller skrive, at det er rigtig svært for dig at tale om, men at du håber, hun vil give sig tid til at lytte til dig. Det kan nogle gange hjælpe en rigtig meget at sige det fra start af.
Du kan jo eventuelt også spørge din mor eller en veninde, om hun vil tage med dig op til lægen, når du skal det. Hvis du har det bedst med det.

Jeg er sikker på, at det hele nok skal blive bedre, derfor er det godt, at du er på vej til at gøre noget godt for dig selv.

Mange knus og tanker fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat