Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Udflåd under sex

Brevet er anonymiseret af BørneTelefonen.

Kære ? 🙂

Min kæreste og jeg havde sex.

Midt under dette kommer der noget Hvidt udflåd ud af skeden på hende. Det lugtede ikke eller noget. Det var bare helt Hvidt. Er det normalt? Vi brugte kondom.

Håber i kan hjælpe

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Tak for dit brev. Det er fint at du skriver og spørger, når du bliver forvirret over hvad det er for noget hvidt udflåd der kommer ud af skeden på din kæreste når I har sex. Når I bruger kondom kan det jo ikke være sæd fra dig.

Når piger/ kvinder bliver seksuelt tændte bliver de mere våde i skeden, men det udflåd vil nok være klart gennemsigtigt. Så hvis det er helt hvidt tror jeg bare at det er noget almindeligt udflåd, som alle piger/ kvinder producerer. Det gør de især omkring den tid hvor de har ægløsning og det lugter heller ikke.

Jeg tror at du kan tage det helt roligt, det lyder ikke som noget du behøver at bekymre dig for.

Jeg kan anbefale, hvis du er yderligere interesseret i viden omkring kvinders udvikling og det seksuelle generelt at gå ind og læse på Sexliniens hjemmeside her.

Det er en rigtig fin hjemmeside at blive klogere af.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat