Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ubehagelige seksuelle tanker? OCD?

Hej BB

Jeg mener, at mit problem går langt tilbage, og derfor vil jeg prøve at give et hurtigt “flashback” – bare for at gøre dette lidt mere klart.

Sidste år, da jeg var 13, begyndte mine tanker at kredse om kroppen, forelskelse og sex. Jeg var ikke forelsket – emnerne kredsede bare rundt.

Drengene på årgangen snakkede meget om det, om porno, om deres penis osv. Det gik mig på, da jeg fandt opførslen umoden og irriterende.
Men det pirkede til min interesse for disse ting, og jeg søgte lidt på nettet, og fandt noget porno.
Jeg blev meget påvirket af det, og jeg læste erotiske noveller, så små film osv, men jeg fik det altid dårligt over det efterfølgende. Jeg gjorde det, fordi jeg syntes det var interessant, og det føltes en smule godt.

Senere, stadig som 13-årig, oplevede jeg drømme om nogle af disse ting. Nogle eksempler kunne være, at jeg så min far med en anden mand, nøgen. Jeg fik det ekstremt dårligt om morgenen, og kunne ikke se min far i øjnene!
Efterfølgende, drømte jeg at jeg skulle give min far et blowjob – hvad fanden? Og derefter, skulle min mor vise mig hvordan man var lesbisk, så jeg var klar til at knalde ALLE fra min klasse… WHAT?!

Efter disse drømme, stoppede jeg med at SE porno, men var stadig tilbøjelig til at læse lidt. Jeg snakkede med min mor om det, jeg fortalte dog ikke om drømmen med hende, kun den med min far. Hun fortalte, at det var normalt at tænke på sex i den alder, men at hun syntes det var synd at jeg drømte sådan – for det er jo ubehageligt.

Jeg havde et halvt år/et års pause, hvor der simpelthen skete for meget til at jeg kunne tænke over det. Jeg oplevede en moderat depression, og jeg havde nogle få angstanfald til tider, skolen fyldte ekstremt meget osv.

Men så, efter lidt tid, begyndte jeg at læse erotik igen. Jeg havde stadig de her billeder i hovedet, og pornofilm var alligevel et for voldsomt skridt for mig. Men denne gang begyndte jeg at onanere, specielt om aftenen. Det var som om, at når jeg gjorde det, forsvandt alle mine tanker og problemer, og jeg kunne bare fantasere derudaf.
Men….

Jeg onanerede ikke til pæne fyre, piger, eller generelt bare mennesker, men til heste? Jeg har aldrig været en hestepige, og jeg syntes det er forfærdeligt nu – men dengang tændte jeg virkelig af på en hest. Jeg tænkte ellers ikke på det, medmindre jeg så billeder af heste der kunne ligne dem, jeg tænkte på. Det var… underligt.

Efter noget tid, blev jeg mere interesseret i det seksuelle. Jeg begyndte at læse om kvindekroppen (og madekroppen) og jeg begyndte at se film igen. Og for… hvad, et halvt år/et kvart år siden, begyndte jeg at onanere på daglig basis. “Bare” 4-7 gange om ugen. Igen, det virkede som et “escape” fra hverdagen.

Men altså, mit reelle problem: for nogle dage siden, drømte jeg om min far igen. Og for lidt over en uge siden, om min bror. Jeg har aldrig haft et seksuelt/sensuelt forhold mellem nogen af dem, ej heller er jeg blevet misbrugt på nogen måde. Jeg er stadig jomfru.

Og det hele bliver ved. Det var en fra skolen jeg drømte om i nat, og jeg kunne ikke se på ham uden at blive flov og få det vildt dårligt. I hele drømmen afviste han mig, men jeg blev ved med at trænge på om sex, og det var forfærdeligt at vågne op til.

Jeg har også svært ved at se på min far nogle gange, fra de andre drømme. Jeg hader det, og jeg er bange for at blive mere isoleret over for andre, eller over for dem jeg har nærmest.

Jeg har naturligvis søgt lidt på nettet, og der kom en masse sider op, mange iblandt var sider om OCD. Jeg syntes ikke, nogle af siderne var til nogen nytte, men jeg var lidt mere nysgerrig. Jeg tog nogle forskellige tests fra forskellige sider, og nogle sagde at jeg har OCD, andre siger jeg er tilbøjelig til OCD, og nogle andre siger at jeg ikke har det. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro længere.

Da jeg var lille, havde jeg noget, der godt kunne minde om Trichotillomani, der er en slags OCD. Jeg fik det aldrig diagnosticeret, men jeg var ret sikker på, at det var noget, jeg havde eller var tilbøjelig til at have.

Jeg aner ikke, hvad jeg fejler, om jeg fejler noget, og hvad jeg kan gære for at stoppe dette helvede. Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig. Håber ikke, jeg har beskrevet det for rodet. Tak på forhånd.

Mvh Mig<3

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev, hvor du på en meget overskuelig måde får forklaret, hvad det er, der fylder hos dig.

At være 14 år er ekstremt hårdt, fordi kroppen og sindet arbejder på højtryk - det kan både være en rigtig god tid, men altså også en meget hård tid. Når man er i puberteten er det helt almindeligt, at tanker om sex fylder meget. Nogle oplever, at det er det eneste, de kan tænke på, mens andre måske slet ikke tænker på det. Begge dele er naturligt.

At have en masse tanker og drømme om sex er altså helt normalt. Når man ikke har nogle direkte erfaringer med sex, kan det ofte blive nogle lidt ”forvirrende” tanker - og nogle af tankerne kan også være meget skræmmende. Fx som de sexdrømme, du har haft, hvor din familie indgår. Jeg synes, det er meget modigt, at du har fortalt din mor om tankerne - og jeg er glad for at læse, at din mor svarede dig, som hun gjorde. For hun har helt ret. Det er helt normalt at drømme om sex i din alder.

Jeg tror, det er meget godt, at du er stoppet med at se porno. For når man ikke selv har erfaringer med sex, kan man tro, at ”almindelig” sex er det, som man ser i pornofilmene - og de er oftest meget langt væk fra virkeligheden. Det kan derfor gøre, at man får nogle tanker om sex, der slet ikke svarer til "virkeligheden". Mon du forstår, hvad jeg mener?! 

Derimod må du ikke blive sur på dig selv, når du har lyst til at onanere. For som du skriver, så glemmer du alt, når du onanerer - og sådan en pause kan være meget vigtig i hverdagen. Mange mennesker onanerer hver dag - og der er også flere, der onanerer mere end 1 gang om dagen. Nogle perioder onanerer man meget, og andre perioder gør man det måske slet ikke. 

Jeg kan ikke sige, om det er OCD - men jeg tror det ikke. Husk, at vi indimellem kan blive ”syge”, når vi søger på nettet. Men internettet er ikke en læge, og derfor skal man altså heller ikke diagnosticere sig selv ud fra en hjemmeside. Hvis du er i tvivl, synes jeg, at du skal tage kontakt til en fagperson, fx sundhedsplejersken på din skole eller lægen. Mon det er en, du kunne forestille dig at tage kontakt til? 

Hvis du har brug for det, kan du også kontakte Sexlinien, der også har en rådgivning. Du kan besøge deres hjemmeside her: www.sexlinien.dk. For selvom tankerne kan virke skræmmende, så er det ofte en hel naturlig del af ens udvikling..  

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat