Kære pige
Det er altid ubehageligt, at være bekymret for sine venskaber, så jeg er glad for, at du skriver herind til os. Det viser også, hvor meget det her betyder for dig og det er altid flot, når man har mod til at fortælle om sine følelser og inderste tanker.
Dengang du fortalte dine veninder, at du måske troede, at du var lesbisk, der må du have haft meget tillid til dem, stolet meget på dem kan jeg forestille mig? At fortælle om sådanne tanker plejer man ikke bare at fortælle til alle, men måske kun til dem, der på en måde har gjort sig fortjent til den viden. Derfor er jeg også lidt nysgerrig efter, om der er noget, der har ændret sig i jeres venskaber, siden du ikke ’bare’ kan sige, at nu er du måske blevet lidt ældre og har andre lyster og tanker? Hvad ville der mon ske, hvis du fortæller dem helt ærligt, ligeså ærligt som dit gode brev er, at du går og er bekymret for, hvad de tænker?
Hvis man har et godt venskab, som man gerne vil have skal holde i mange år, så er det rigtig vigtigt, at man hele tiden er helt ærlige overfor hinanden og bliver ved med (som det lyder som om I har gjort indtil nu), at fortælle hinanden hvad I har på hjertet. Og jeg ved godt, at man rigtig tit siger sådan, men det er altså fordi det er rigtigt: Hvis det kan ødelægge jeres venskab, at du er ærlig og fortæller om dig selv og de bekymringer du går med, så er de måske ikke helt værd at være veninder med?
Jeg synes, du lyder som en stærk pige, der står ved sin udvikling og venskaber og derfor er du ikke tjent med at gå og være bekymret. Jeg synes bestemt, du skal prøve at tale med dine veninder og måske du kan tale med dem en ad gangen, så virker det måske ikke så overvældende?
Jeg ønsker alt godt for dig og dine venskaber.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
