Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Transseksualitet

Hej, jeg hedder …

Jeg er en dreng.
Mit store problem er, at det min krop ikke. 
Jeg har fortalt det til min mor, der så har fortalt det til min far.
Jeg har kunne mærke, at der har været noget galt med min krop i lang tid, i flere år. Men jeg harikke altid vidst, hvad en transseksul person er, og for jeg fik mistanke om det, havde jeg svært ved at accepterer det. 
Derudover har det været helt vildt grænseoverskridende at skulle fortælle mine forældre det.
Min mor har det okay med det, men hun undervurderer hvor meget det fylder, og mener at jeg ikke må gøre noget ved det inden jeg bliver 18. Min far siger at han forstår og accepterer det, men det ved jeg at han ikke gør. 
De siger begge to, at jeg kan nå at skifte mening mange gange, og at hvis jeg fortryder så kan det jo ikke laves om. Det er selvfølgelig også rigtigt, men jeg fortryder ikke. Jeg væmmedes ved min krop hver dag, flere gange om dagen. Hver gang jeg går op eller ned ad trapper, hopper, skifter tøj, gør forbi et vindue/spejl, går på pigetoilettet i stedet for drenge toilettet for bare at nævne nogle situationer. 
Jeg er 16, så mine forældre mener, at jeg jo “bare” skal vente i to år mere. Men to år er lang tid, rigtig lang tid, når sten hver dag er så ubehagelig at man ville ønske at man ikke var blevet født.
Du tænker måske at to år må være en overskuelig horisont. Problemet er at jeg ikke ved om jeg kan klare det, det lyder godt nok sentimentalt, men sandheden er at jeg ofte tænker på at begå selvmord. 
Jeg har gennemtænk flere planer, og har skrevet afskedsbrev til mine nærmeste. Jeg kan godt lide at leve, men jeg føler sjældent at jeg rigtig lever. Når hver dag føles som en pinsel, så er det svært at være glad for at man lever.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg håber I vil svare mig, og beg håber at i vil tænke over svaret, for jeg kan ikke rigtig bruge et “det skal nok blive bedre” og “gå i noget løst tøj, så du ikke tænker så meget over dine former” disse råd kender jeg godt og har prøvet, og de virker ikke.
Med venlig hilsen …

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tusind tak for dit brev, hvor du meget ærligt fortæller om dine tanker og om hvordan du oplever det at være transseksuel. Du er rigtig god til at skabe en forståelse for, hvilke betydninger det har for dit liv, og for hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå, at det må føles svært og måske også lidt uoverskueligt at gå rundt i sine tanker og ikke rigtig føle sig forstået - og ofte måske endda misforstået - fordi det er svært for andre mennesker at sætte sig ind i, hvordan du har det. Du fortæller, at det har betydet, at du også tænker på og overvejer selvmord.

De overvejelser og den måde du fortæller om dem på gør, at jeg er meget bekymret for dig og jeg tænker, at du har brug for noget hjælp til at få overblik og ro på dine tanker. Det fortæller mig, at det behov du har for at tale om din transseksualitet og dine tanker omkring det, skal tages meget alvorligt, så de ikke kommer til at fylde så meget.

Det er ofte sådan, at når der er noget, som er svært, og vi ikke får mulighed for at tale om de tanker, så kommer de til at fylde alt for meget. Nogle gange kan de føles så uoverskuelige, at den eneste udvej vi kan se, er at slippe væk fra dem. Så jeg er virkelig glad for at du har skrevet til brevkassen, så vi sammen kan hjælpe dig hen mod den hjælp, som du har brug for, så du kan få det godt igen.

Du har fortalt din mor om dine tanker og jeg kan rigtig godt forstå, at du har følt det grænseoverskridende. Men jeg synes samtidigt, at det er så flot, at du har kunnet dele det med hende, og det fortæller mig, at du har en enorm tillid, og at du er en virkelig stærk person. Det kræver et stort mod at åbne op for sine inderste tanker på den måde.

Men som jeg læser det, så er det stadig svært for din mor at give dig den forståelse, som du føler, at du har brug for. Jeg er rigtig glad for at høre, at dine forældre fortæller dig, at de accepterer dig som den du er. Også selvom det er svært – og faktisk næsten umuligt for dem - at forstå hvor meget det fylder for dig. Men deres forståelse af dig og dine tanker, tænker jeg er vigtig i forhold til jeres fremtidige forhold.

Jeg ved ikke om du kender til Sexliniens rådgivningstelefon, men jeg vil i hvert fald gerne fortælle dig lidt om den. Her kan du også få anonym rådgivning og de har en større viden og mulighed for at henvise dig i forhold til at tale med nogen om din transseksualitet. De har åbent mandag til fredag fra 15-17. Deres nummer er: 70 20 22 66. Du kan også læse mere om dem her:

http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=28639

.

På deres hjemmeside vil du også kunne læse om, at det at have selvmordstanker er noget, som nogle andre transseksuelle også oplever, netop fordi det kan være svært at forstå - både for én selv, men også for ens familie og venner. Det kan gøre, at man bliver trist og kan få alvorlige problemer og derfor er det virkelig vigtigt, at få talt med nogen om det.

Jeg tænker, at det måske kunne være en idé for dig at tale med andre, som er – eller har været - i samme situation som dig. Som har bedre mulighed for at forstå, hvordan det er at være dig. Og jeg tænker at Sexliniens rådgivere kan hjælpe dig videre i den kontakt og til det netværk.

Jeg tænker også på, at det måske kunne være en idé for dig at tale med en psykolog om, hvordan du har det og hvordan du oplever, det at være transseksuel. Igen tænker jeg på vigtigheden af, at få talt med nogen. Både lægen og psykologen vil kunne hjælpe dig med at få et overblik over de muligheder der er nu og i fremtiden, der hvor du bor. Du kan tale med din læge om, hvordan du kan blive henvist videre til en psykolog og her kunne det måske være rart for dig at have din mor med i første omgang. Som en støtte for dig i den kontakt.

Og måske kunne det være rart for dig at vise din læge dit brev og mit svar. Det kan nogle gange gøre det lidt lettere – både for dig selv, men også for din læge og psykologen at forstå dig og dine tanker. Hvad tænker du mon om det?

Jeg håber, at du ser dette som det første skridt mod hjælp, og at du nu føler dig lidt mere klar i forhold til at tage det næste skridt. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale mere med en rådgiver. Det er anonymt og den er åben alle dage fra kl 11-23.

De kærligste tanker og kram fra Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat