Brev

Til piger eller ej?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16,   Lad mig starte med at sige, at jeg godt kan forstå at det er svært helt at finde ud af sig selv, når man er 16 år og ens følelser og lyster nogen gange peger i hver sin retning, som du beskriver så fint i dit brev. Du fortæller at du har haft erfaring med begge køn, måske lidt mere med drenge end piger, men alligevel. Jeg synes bestemt ikke, der er nogen grund til at være pinlig over at udforske og prøve af og finde ud af, hvad man bedst kan lide eller måske du finder ud af, at du bare er til begge køn? Det er der heller ikke noget i vejen eller galt med. Det er også vigtigt at huske på, at seksuelle lyster hele tiden udvikler sig og selvom du i mange år har tænkt tilbage på episoden med din veninde og tænkt, at det var dejligt, så kan det ændre sig mange gange frem og tilbage måske hele livet.  Det er mit indtryk at du er ærlig overfor dig selv og lytter til dig selv. Det er en meget vigtig ting at kunne og huske på, for ellers kan det måske være svært at finde ro med de seksuelle lyster man får og har. Jeg tror også, at det er rigtig vigtigt i forhold til dem du kommer til at være sammen med i fremtiden, piger eller drenge, at du bliver ved med at være ærlig overfor dig selv mht.  dine lyster og indtryk, for at kunne være ærlig overfor dem. Det er nemlig meget ofte ærligheden der gør, at man kan tillade sig at udforske og finde sig selv, når man som helt ung går på opdagelse i sin seksualitet. Det er helt ok meget almindligt, at man afprøver lyster og fascination.  Du skriver, at du føler, du kun ser noget i drenge, men føler dig bedst tilfredsstillet sammen med piger. Vi er en del af en samfund, hvor flest er til det modsatte køn, så vi er vi alle på en måde ’opdraget’ til at forstå som ’det rigtige’ og derfor er det måske din fornuft og hjerne, der taler når du skriver, at du ser mest i drenge og dit hjerte der taler når du skriver, at du bliver mest tilfredsstillet, når du er sammen med piger og tænker på piger. Jeg ved ikke om det hænger sådan sammen, men måske du kan tænke lidt over det? Det kan også være, at de piger du har været sammen med, er mere bevidst om, hvordan man tilfredsstiller piger og drengene, måske ikke er nået så langt med det, endnu. Så det med tilfredsstillelse, handler ikke kun om køn, men også hvor 'god' en elsker/partner man er sammen med.  Husk, at det er lige RIGTIGT om man har lyst til samme køn, det modsatte køn eller begge dele, når blot du er ærlig overfor dig selv og mærker efter om det føles rigtigt for dig. Prøv at tænk seksualitet som et spekter, en regnbue fuld af muligheder for at være i ro med sin seksualitet nu og her og fremover. Mon det hjælper dig med at finde ro og nyde det, der er bedst for dig?  Kærlig hilsen Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat