Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Taget på fersk gerning

Hej børnetelefonen

Mig og tre venner sad og ventede på at læren kom ind og at timen begyndte. Vi kedede og der var gået ti minutters tavshed. Der stod en bærbar tændt på min plads (den var logget ind på mit skole uni log ind). Og ja, så fik vi self den åndsvage idé at vi ville se noget porno på computeren for vi havde fået at vide at der gik 10 minutter mere før vores lærer kom.

De spurgte om jeg ikke ville finde noget porno frem. Jeg var så dum at sige at det kunne jeg da godt. Men hvad jeg ikke havde set er at vi sad midt inde i klassen med skærmen vendt mod døren.

Så inden jeg havde set mig om stod 4 piger og kiggede mig som om jeg var sindsyg. For det var nemlig mig der var så dum at finde det frem. Læren kom ind og jeg havde ikke hørt han åbnede døren og kom ind. Men mine 3 venner havde set læren gå ude på gangen i vinduet.

Jeg gik væk fra computeren i sidste øjeblik. Og så sad jeg der inde på en pornovideo og havde ikke set læreren stå lige bag mig. Da jeg så ham skyndte jeg mig at lukke det ned men jeg var så bange og så andspændt at jeg bare kom til at klikke rundt over det hele.

Alle begyndte at grine og først nu var det gået op for mig at pigerne havde sidet bag og (mig) og kikket på hvad vi var inde på. Self var det jo mig der var klam for det var mig der gik ind på det. Det var så akavet at det ikke kunne beskrives.

Til sidst lykkedes det dog at få det lukket ned. Og læreren – ja han kiggede selfølgelig på mig som om jeg var sindsyg. Jeg gik med den tanke hele dagen og jeg var så pinligt berørt og følte mig så dum virkelig.

Ham læreren har os ikke særlig tit og kender ikke os alle sammen. Næste dag tænkte jeg ikke så meget over det. Mig og min ven (han var ikke med til at se porno) gik hen og lavede noget matematik. Så kom læreren (ham som så mig se porno) hen til mig. Men til min overaskelse kiggede han ikke på mig, men på min ven. (vi har godt nok fået at vide at vi ligner hinadnen).

Læreren kan se alle de hjemmesider vi har været inde på så længe vi har logget ind på skolens uni log ind. Men han sagde til min ven “Er det dig der har været inde på en hjemmeside du udemærket godt ved at skolens computere ikke er beregnet til)”.

Havde selfølgelig fortalt min ven hvad der skete igår og han var så smart at svare “Altså jeg havde en bærbar tendt der var logget ind på min bruger”. Så sagde læreren “Jeg kan sige dig at du ikke går ind på den hjemmeside igen”.

Jeg tror at grunden til at han troede det var min ven var at nogen piger fra klassen havde sladret om det var mig. Han kan gå ind på mit uni log in og se min historik. Og det skal lige siges at det ikke er første gang mig og mine venner har været inde på porno.

Ved godt det lyder som om vi er fuldstændig klamme, men det er meget naturligt for os. “Jeg kan til gængæld se at du har været inde på det flere gange sagde han til min ven”.

Ham læreren har et klassebillede hvor alle navnene står og der er et billede af os fra da vi gik i fjerde. (vi går i syvende nu). Det jeg tænker er at han har set mit billede fordi pigerne har sagt mit navn til ham, og så tror jeg at han simpelthen har taget fejl af mig og min ven og troet at min ven var mig (håber det giver mening).

Siden da har alle pigerne bare kikket væk når jeg kom. Plejer ellers at være nogenludne populær blandt pigerne men de har bare ladet som om jeg var virkelig klam. Det er præcis også det jeg føler mig. Jeg føler mig virkelig dum og klam, og læreren ved jo hvem jeg er og hvem jeg hedder, men han ved ikke hvordan jeg ser ud. Han tog i hvert fald fejl.

Det har så også gjordt at jeg fik dårlig samvittighed over for min ven for han går jo rundt og tror at det er ham. Jeg overvejer virkelig at fortælle at det var mig og det vil jeg ikke gøre igen, men ham læreren har lige siden vi begyndte at have ham været meget efter mig.

Jeg føler mig så klam og så dum og kan simpelthen ikke få det ud af mit hoved. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for har ingen tillid til ham læreren overhovedet og er bange for at han siger det til alle se andre lærere og mine forældre – og det ville virkelig være skidt!. Så jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.

Går hele tiden rundt og tænker på det og kan ikke få det ud af mit hoved og føler mig så klam og så dum.

Har i et råd til hvad jeg kan gøre?
Hilsen anonym…

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit brev. Selvom I sikkert har overtrådt skolens regler ved at se på porno fra skolens computere, er I hverken dumme, klamme eller noget i den stil. Som du selv skriver, er det helt naturligt for jer. Det er helt normalt i jeres alder at se på porno. Det uheldige var bare, at det skete fra skolens computer.

Måske har du undret dig over, hvorfor jeg skriver ”I”, når du i brevet skriver om, at det var dig, der gik ind på siden? Jeg skriver ”I”, fordi I alle sammen var med til det. Det var dig, der gik ind på siden, men I var fælles om beslutningen. Så det synes jeg ikke, du skal bebrejde dig selv så hårdt for.

Du skriver i brevet, at pigerne er begyndt at ignorere dig efter denne her episode med porno. Det er ikke rart, men jeg kan forestille mig, at det kun er i en kort periode, hvorefter pigerne vil være overfor dig, som de altid har været. For selv om pigerne virker meget chokerede over, hvad I har gjort, viser undersøgelser, at det også for piger er normalt at se på porno.

Med hensyn til din ven, som fik skældud af læreren, og hvor du har dårlig samvittighed, kan du måske prøve at foreslå vennen, at du kunne sige til læreren, at det ikke var din ven, men dig. Det kan også være, at din ven har det helt fint med, at læreren troede, det var ham. Men på den måde kan du i hvert fald komme af med din dårlige samvittighed overfor din ven.

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre. Hvis du har brug for flere ideer eller bare gerne vil snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat