Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tænder på fødder?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Du spørger, om det er normalt at tænde på fødder. Svaret er, at det er meget forskelligt, hvad man tænder på. Det er nok mere almindeligt at tænde på bryster eller kønsorganer, men det er ikke ualmindeligt også at tænde på helt andre kropsdele som fx fødder. Så du er i hvert fald ikke unormal. 

Nogle ville kalde det at have en ’fetich’. Det betyder, at man tænder på at se eller røre bestemte kropsdele, ting eller genstande. At have en fetich er et udtryk for, at man kan tænde på vidt forskellige ting. Hvad nogen finder pirrende, finder andre måske frastødende og omvendt.

Man kan sagtens udleve nogle af ens seksuelle fantasier, så længe man forsikrer sig om, at dem man udlever det sammen med, også er med på idéen. Det er derfor dejligt for dig, at du har fundet en veninde, som er med på din fantasi. Jeg kan slet ikke se noget problem i, at I udlever den sammen, så længe I bare begge to har lyst. 

Jeg synes, du skal være glad for, at du ved, hvad du godt kan lide. Det er sejt, at du har stået ved det overfor din veninde. Det kan forhåbentlig give dig mod på en anden gang også at stå ved dig selv. Og det vil sikkert vil give dig en større tilfredsstillelse at turde være åben om, hvad der tænder dig.

Prøv at gå ind på Sexliniens hjemmeside, som du kan finde her: http://www.sexlinien.dk/
De har rigtig mange gode informationer, du måske kan have glæde af at læse.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat