Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stadig jomfru

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Mange tak for dit brev. Du skriver, at du godt ved, at det ikke er særlig underligt at være jomfru som 17-årig, og det vil jeg give dig ret i. Det, er der nemlig mange 17-årige, der er. Men derfor kan man jo sagtens, som du selv skriver, have lyst til at udforske sin seksualitet.

Jeg kan høre, at du selv har tænkt over, hvorfor du gerne vil have taget din mødom. At de andre piger ikke længere er jomfruer, lyder heldigvis ikke som det, der spiller den største rolle for dig. Sådan skulle det jo helst heller ikke gerne være. Det ville da være rarest, hvis lysten til den første gang kom indefra - og det lyder som om, at det er det sådan, du har det.

Det kan godt være, at du er den eneste i din venindegruppe, som er jomfru. Men det tænker jeg ikke behøver at sige så meget om, hvorfor du stadig er jomfru. Det kan fx være, at de fyre, der er i din omgangskreds bare ikke er det, du søger. Så det behøver ikke at have noget at gøre med dit udseende, eller om du er genert, at du stadig er jomfru.

Jeg synes, at det er så fint og godt, at du gør dig tanker om, at første gang skal være med en fyr, som du kan føle dig tryg med. Og som også ved og accepterer, at du er jomfru.

Hvis der ikke er en fyr i din omgangskreds, som er noget for dig, så synes jeg, at det lyder som en god ide at være lidt mere søgende i forhold til andre steder, hvor du kan møde en sød fyr. Det kunne fx være, at du har nogle veninder, der kan introducere dig for en nogle nye venner. Mange unge bruger også de sociale medier, som eksempelvis Facebook til at finde dates blandt vennernes venner. På Facebook kan man  jo ’prikke’ til hinanden, og på den måde vise, at man er interesseret i personen. Det kunne også være, at du skulle begynde at gå til en sportsgren, hvor der er mange drenge. Eller skulle tage en veninde med i fitnesscenteret. En kæreste kan dukke op, når man ikke lige venter det. Du kan derfor starte med at smile til den næste dreng, du møder, der ser sød ud. Så er der allerede kontakt. Og måske finder du på den måde din nye kæreste i bussen, i supermarkedet, på biblioteket...

Du overvejer selv at oprette en profil på et datingsite. De fleste datingsites er dog for unge over 18 år - og de har faktisk tit en ældre målgruppe. Så i første omgang kunne du jo prøve nogle af de ting, jeg har foreslået. 

Det med at informere en potentiel kæreste om, at man er jomfru, behøver man ikke at gøre som en start. Jeg tænker, at du kan fortælle det, nåi I har lært hinanden lidt at kende, og du kan mærke, at både han og du har lyst til sex. Du kan for eksempel fortælle ham, at du har rigtig meget lyst til at have sex med ham, men at han skal vide at du er jomfru, og at du måske derfor gerne vil have, at I tager det stille og roligt – hvis det altså er sådan, du har det. Hvis han er en god fyr, så vil han være sød og forstående overfor det. Hvis du oplever, at han mister interessen, så har han nok slet ikke fortjent, at dele den oplevelse med dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og har mod på at følge nogle af de råd, jeg har givet dig. Jeg håber også, at du vil bevare din fine reflekterende og selvsikre tilgang til din omverden og i dette tilfælde dine tanker om, hvem du har lyst til at dele din første gang med. Dette skriver jeg fordi, jeg ønsker for dig, at du vil kunne tænke tilbage på din første gang som noget rigtig godt.

De varmeste hilsner fra BørneTelefonen
 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat