Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sexsygdom?

Som sagt er jeg 17 år, dog stadig jomfru. I dag var jeg sammen med en fyr (han er 21) som jeg har kendt i ikke så lang tid godt nok.
Stemningen blev lidt “hot” og jeg endte med at give ham et blowjob, uden kondom eller noget.

Da jeg er en meget paranoid person er jeg allerede så bange for at jeg måske er smittet med noget, dog har jeg det fint fysisk.

Hvis jeg nu tager til lægen for at blive checket, har han så tavshedspligt, så han intet siger til mine forældre. Også selvom jeg måske bliver positiv for noget? Og omvendt?

Hilsen meget fortvivlet pige..

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige pige.

Tak for dit brev. Når man er 17 år, kan man godt gå til lægen, uden at lægen skal fortælle det til dine forældre. Så ja din læge har tavshedspligt.

Der er ikke så stor risiko for at blive smittet med kønssygdomme, når man giver et blowjob, men risikoen er der. Jeg synes derfor, at det er en rigtig god idé at gå til lægen for at blive tjekket. Samtidig kunne det være en god idé for dig at tale med lægen om prævention fremover. Du er nu begyndt at være seksuelt aktiv, og som du selv rigtig flot er opmærksom på, så medfører det også, at man f.x. kan blive smittet med kønssygdomme. Desuden kan du blive gravid, hvis du har ubeskyttet samleje med en dreng/mand.

Det kan også være en god idé, at tage en snak med den fyr, som du har været sammen med, hvis du stadigvæk ser ham. Du kan spørge ham, om han er blevet testet for kønssygdomme, inden I var sammen. Det kan også give dig en fornemmelse af, om der er grund til at være bekymret. Hvis I stadig ses, og skal ses, så er det vigtigt, at du får talt med ham om. at du gerne vil have at I bruger kondom. Det er måske også rart, at han ved, at du er jomfru og at I får langsomt frem, så du er sikker på, at du har lyst.

Selvom det kan være svært og akavet at tale om de ting, så er det rigtig godt at sætte ord på, hvad I hver især tænker. Det er vigtigt, at du ikke føler dig presset til noget og at I respekterer hinandens ønsker og grænser.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive på BørneTelefonen.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat