Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sexlyst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 9 år
 

I de næste års tid vil der ske en masse forandringer. Det vil også ændre den måde du tænker. Det vil skabe en masse nye spørgsmål, og følelser, hvilket er helt naturligt. Noget af det som kan fylde meget, er netop sex og onani.  

Det er helt normalt, at du har tanker om sex, og at du gerne vil prøve det. Hvad du præcist mener med sex er lidt svært for mig at vide. Hvis du mener at have samleje med en anden, så synes, at det er for tidligt at prøve det. Derfor kan man stadig have lyst, men vente med det. De fleste er omkring 16 år, når de har sex første gang.

1. Det er dejligt, at du er forelsket. Det er også normalt, at man har lyst og fantasier om andre, og forestiller sig, hvordan det ville være at have sex.

Jeg tænker, det kunne være en ide at snakke mere med ham. Du kunne prøve at bruge mere tid sammen med ham? Det kunne være I skulle finde en dag, hvor I efter skolen kunne være sammen? Måske I kan lide hinanden - det er da værd at finde ud af. 

2. Det er helt normalt at onanere. Jeg ved, at der er mange børn og unge som undersøger deres egne kroppe. Det er rigtigt godt at lære ens krop at kende. Det gør du også ved at onanere. Det er bare super vigtigt, at det føles rart for dig både før, under og efter.

3. Det er fint at være nysgerrig. Men jeg synes, at porno er lavet til voksne og kan give en forkert forståelse af, hvad sex og kærlighed er. Porno er jo skuespillere, der laver film og sesr man meget porno, kan man komme til at tro, at det er ligesom i pornofilmene at man skal have sex. Det kan man godt blive bekymret over. Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig og vil vide mere om onani og gode måder at have sex. Derfor tænker jeg, at rådgivningen fx www.privatsnak.dk  vil være et rigtig godt sted at få mere viden - den passer til 10 - 15 årige.

Det lyder for mig som om, at du er meget nysgerrig og har lyst til at undersøge mere. Derfor håber jeg, at du kan bruge mit svar til at være nysgerrig og samtidig passe godt på dig selv.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat